Sønderjysk øko-bedrift med 215 køer er blevet moderniseret, til glæde for dyrene

Den unge landmand Martin Erik Frederiksen har både prøvet at arbejde med grise og planteavl. Men han har altid kunnet mærke, at det var køerne, der trak mest i ham.

Da han og hans kæreste, Mariia Demidiuk, gik på udkig efter deres egen bedrift, var der derfor ingen tvivl om, at det skulle være en mælkeproduktion.

Og det skulle være en gård, der matchede de forudsætninger, også økonomisk, man havde sat sig i udsigt. Både placering og tilstand var mindre vigtigt.

- Vi skulle begge være en del af bedriften. Derfor ledte vi efter et sted med plads til omkring 200 køer. Meget mindre skulle vi ikke have, for der skulle være plads til os selv og to medarbejdere. Sådan at vi i teorien kan holde fri den ene weekend, så medarbejderne arbejder, når vi har fri. Det er rart bare engang i mellem at være lidt væk fra gården og få tankerne over på noget andet, siger Martin Erik Frederiksen.

For den 34-årige landmand, der er en af de fire nominerede til prisen som Årets Unge Landmand, vil det dog nok altid være svært at slippe køerne fra tankerne. Han havde heste, da han var dreng.

Men det var kvæg, der vandt hans hjerte. Selvom han efter sin landmandsuddannelse arbejdede med grise i fire år - og lærte meget af det - mistede Martin Erik Frederiksen aldrig interessen for de store drøvtyggere.

Der er ingen konkrete udvidelser på vej, fortæller den 34-årige landmand. Netop en størrelse med de nuværende 215 køer passer godt til parret, der dels gerne selv vil have fingrene i mulden og dels gerne vil nå at holde lidt fri. 

Bedre plads

Valget af bedrift faldt på en gård nær sønderjyske Rødding, der blev drevet som en økologisk mælkeproduktion. Og det første, parret gjorde, da de overtog, var at bygge en udgang til køerne og skabe et større udendørsareal.

Beslutningen drejede sig til dels om at få tre dyrevelfærdshjerter på sin mælk. Men det var planen at give sine køer den ekstra plads, også selvom parret var endt med at drive konventionel mælkeproduktion.

- Vi tænkte, det måske en dag ville blive at krav at få konventionelle køer på græs. Derfor valgte vi at sige, at vi skulle have en ejendom, hvor vi kunne se, at køerne kunne lukkes på græs, hvis det blev aktuelt. Vi valgte faktisk også den her stald, fordi den er bygget med nogle store gangarealer. Så den er nemmere at få godkendt til 2034, siger Martin Erik Frederiksen.

Krav fra oven eller ej spiller køernes velfærd tydeligt en stor rolle i de beslutninger, som landmandsparret tager på bedriften. Her er man så privilegeret ikke bare at have en datter hjemme i stuehuset, men også 215 børn ude på marken. 

Man er blandt andet skiftet fra egne vandboringer, uden et rensningsfilter, til byvand, så der kommer rent drikkevand ind til køerne. 

Et andet tiltag, man er fortsat med, er permanent afgræsning til kvierne om sommeren. Noget, der for mange landmænd kan være svært at få passet ind. Men Martin Erik Frederiksen har valgt at forpagte nogle arealer helt nede tæt på grænsen, hvor 140 kvier hver sommer bliver kørt ned. 

- Vi er selvfølgelig målrettede i forhold til, at det skal løbe økonomisk rundt. Der skal komme nogle penge ind på bundlinjen. Men det er jo det daglige arbejde, der driver det. Det, vi står op for hver dag. Om vinteren, f.eks., ser det ud som om, at vores køer godt kan lide, at der ligger nyblandet foder, når de kommer ud inde fra malkestanden. Derfor står jeg op en halv time før, så jeg har mulighed for lige at læsse ensilagen i fodervognen, inden jeg går i gang med at malke. Så ligger der frisk foder til dem ude, og det kan de bare godt lide. Når vi kan se, at vi gør noget, køerne er tilpas med, det er med til at optimere hverdagen. Og det er det, der gør det sjovt, siger Martin Erik Frederiksen.

På gården har man købt en friskgræs-vogn, så man kan hente frisk græs ind til køerne i sommer-halvåret. En investering, man også har lavet af klimahensyn. Med friskgræs-fodring har man minimeret sine arbejdsgange i forhold til ensilage.

Investering og udvikling

I kalvestalden, hvor Mariia Demidiuk har ansvaret, er der heller ingen slinger i valsen. Her har man ingen døde kalve haft i halvandet år.

Når hun først har lavet et hold med otte kalve i de sorte hytter, så bliver de kalve sammen. Sådan at når hierarkiet først er lavet, så piller du ikke mere ved det, indtil de når en alder på syv-otte måneder. 

Hvis der er nogen kalve, der så ser ud til at være bagefter, kan de få lov at gå på halm i lidt længere tid, sådan at man får de sidste med, mens de andre kalvegrupper kommer videre. På den måde skal kalvene ikke stresse over at danne et nyt hierarki oftere end højst nødvendigt.

- Det gør også, at når vores folk er med til at flytte dyr, så er der ikke nogen, der spørger, ’hvem skal vi tage?’. Det er bare dén boks, og det er alle. Det er ikke noget med, at der lige er en, der skal blive stående tilbage. Og så står de i den rigtige rækkefølge. I forhold til vind og vejr vil man gerne have de store placeret der, hvor der er størst risiko for vejr og vind. Mens de små har de mest optimale bokse, siger Martin Erik Frederiksen.

Med gode mælkepriser de seneste år har det været også muligt for det unge par at sætte gang i initiativer, der strækker sig ud over dyrevelfærd. En udvikling, der har gjort godt på gården, der inden købet i 2021 havde stået til salg i otte år. 

Man har blandt andet investeret i en mælketank. Man har skiftet vakuum-pumpe og sat frekvensstyring på.Man er skiftet til til LED-lys i hele stalden, skiftet til en større fodervogn, købt et skårlægger-sæt, skiftet frontlæsser-traktor og købt en traktor nr. tre som back-up. 

Martin Erik Frederiksens kæreste, Mariia Demidiuk, står for kalvestalden. Her har man ingen døde dyr haft i halvandet år. 

Klima-fordel

Derudover har man købt en friskgræs-vogn, så man kan hente frisk græs ind til køerne i sommer-halvåret. En investering, man også har lavet af klimahensyn.

Med friskgræs-fodring har man minimeret sine arbejdsgange i forhold til ensilage, hvor man skal rive, snitte og læsse samt blande foderet. Således minimerer man sit forbrug af diesel, da man med en friskgræs-vogn kan høste græsset og køre det direkte ind på foderbordet.  

- Vores forbrug af soja, som købes fra udlandet og fragtes til Danmark, er reduceret, når vi kører med friskgræs-vogn. Vi kan nøjes med et kilogram soja per ko og opnår samme ydelse som om vinteren, hvor vi bruger 2,5 kilogram soja per ko. Så for vores produktion synes vi, at friskgræs-fodring er en stor hjælp til at minimere klimaaftrykket. Det er sjældent, man kan nøjes med én investering, som hjælper på tre parametre, siger Martin Erik Frederiksen.

Og initiativerne ser ud til blandt andet at have givet pote i stalden, hvor ydelsen er blevet hævet med ét ton for hver ko per år, så man nu producerer 10 ton mælk per ko. 

Det første, parret gjorde, da de overtog, var at bygge en udgang til køerne og skabe et større udendørsareal. Det var planen at give køerne den ekstra plads, også selvom parret var endt med at drive konventionel mælkeproduktion.

Effektivisering

Driftsmæssigt har man også ændret i flere arbejdsgange for at effektivisere og minimere omkostningerne, fortæller Martin Erik Frederiksen. Da parret startede på gården, havde man to fastansatte fuldtidsmedarbejdere.

Men efter man i højere grad har effektiviseret arbejdsgangene, har man nu to elever ansat i stedet. Man tog også en foderlader og etablerede den til goldkøer til vinterhalvåret og lavede 35 pladser ud, så man kunne have plads til lidt flere køer. 

- Det har været spændende at skulle modernisere. Det er lige sjovt hver gang, vi kan få etableret en ny, effektiv arbejdsgang. Når vi har lavet nogle ting, der giver mening i hverdagen, og logistikken fungerer. Der er nogle ting, vi gør to gange om dagen, andre gør vi hvert fald én gang om dagen. 365 dage om året. Her betyder det meget, at man ikke skal tage 120 spildskridt hver dag, siger Martin Erik Frederiksen.

Der er ingen konkrete udvidelser på vej, fortæller den 34-årige landmand. Netop en størrelse med de nuværende 215 køer passer godt til parret, der dels gerne selv vil have fingrene i mulden og dels gerne vil nå at holde lidt fri.

Det er dog miljømæssigt muligt at søge om tilladelse til at komme op på i hvert fald 1.000 køer plus opdræt på gården. Lige nu går tankerne dog mest med at overveje at investere i malkerobotter. 

De aktuelle 236 hektar, man driver, er nok til at producere det grovfoder, man skal bruge. Men parret vil også gerne lave eget korn og proteinfoder, så man ikke skal ud og købe. Man håber på at kunne blive 100 procent selvforsynende på et tidspunkt.