Abonnementsbetingelser
Generelt
Disse abonnementsbetingelser gælder for digitale og print abonnementer tegnet hos LandbrugsMedierne, CVR-nummer 36427477, Vester Farimagsgade 6, 3. sal, 1606 København V. Det er en betingelse for indgåelse af et abonnement, at kunden er fyldt 18 år.
Indgåelse af abonnementsaftale
Abonnementsaftalen anses for indgået ved kundens modtagelse af fysisk eller elektronisk ordrebekræftelse fra LandbrugsMedierne.
Betalingsperiode og opsigelse
Et abonnement på produkter fra LandbrugsMedierne er fortløbende og betales forud for enten 1 måned eller 1 år afhængig af hvilket abonnement, kunden har valgt. Abonnementet gælder indtil, det skriftligt eller telefonisk opsiges på abonnement@landbrugsmedierne.dk, tlf. 33 39 47 90 eller for visse abonnementer via selvbetjeningssiden på hjemmesiden www.landbrugsavisen.dk. Er et abonnement ikke opsagt inden udløbet af betalingsperioden, forlænges abonnementet automatisk til den næste udløbsperiode.
Abonnementer kan altid opsiges til udløb af abonnementsperioden, dog kan årsabonnementer tidligst opsiges med 2 måneders varsel, når der er gået 5 måneder fra abonnementsaftalens indgåelse.
Hvis der er betalt for en periode, der ligger efter abonnementsaftalens ophør efter opsigelsen, har kunden ret til at få tilbagebetalt det for meget betalte. Et abonnement tegnet til introduktionspris vil automatisk fortsætte til normal abonnementspris efter introduktionsperiodens udløb. Et abonnement til introduktionspris kan kun tegnes af kunder, der ikke har haft abonnement på samme produkt inden for de sidste 6 måneder.
Manglende betaling, afvisning af automatisk betaling, nægtelse af modtagelse eller returnering af fysiske abonnementer betragtes ikke som en opsigelse og fritager ikke kunden for betaling.
Betaling
Betaling for et abonnement trækkes automatisk fra det betalingskort, der er anvendt ved oprettelsen af abonnementet.
Fornyelse af betalingsperioden sker ved automatisk opkrævning via det angivne betalingskort.
Betaling for et abonnement kan ske per måned eller år ad gangen, alt efter hvad kunden foretrækker.
Ændring af betalingsperiode kan foregå på abonnement@landbrugsmedierne.dk eller tlf. 33 39 47 90.
Betalingskort-oplysninger
Kundens kortoplysninger registreres hos Bambora, der er ekstern leverandør af LandbrugsMediernes betalingssystem, og videregives ikke til tredjemand.
Kundens kortoplysninger gemmes hos Bambora, så længe abonnementet hos LandbrugsMedierne er aktivt. Oplysningerne anvendes udelukkende til at kunne gennemføre betaling for tegnede abonnementer på LandbrugsMedierne. Kunden er selv ansvarlig for, at de registrerede kortoplysninger er opdaterede.
Kunden kan til enhver tid trække sit samtykke til at LandbrugsMedierne må gemme kundens kortoplysninger tilbage, hvorefter LandbrugsMedierne og Bambora straks vil slette alle gemte kortoplysninger. Samtykket kan trækkes tilbage ved at kontakte LandbrugsMedierne på abonnement@landbrugsmedierne.dk.
Ændringer i pris og abonnementsbetingelser
LandbrugsMedierne kan løbende foretage ændringer i prisen og abonnementsbetingelserne. En årlig regulering af abonnementsprisen på basis af stigningen i forbrugerprisindekset fra januar i året før til januar i reguleringsåret, kan gennemføres uden varsel.
Andre ændringer af priser og abonnementsbetingelser vil blive varslet via e-mail senest 30 dage, før ændringerne træder i kraft, så kunden har mulighed for at opsige abonnementet, inden ændringerne træder i kraft.
Abonnementsoplysninger
Kunden kan finde oplysninger om sit abonnement ved at tilgå abonnementet via login.landbrugsmedierne.dk. For at få adgang, kræver det, at kunden har en e-mail og opretter en profil med tilhørende adgangskode. Hvis kunden har problemer med at få adgang, er det muligt at få hjælp på abonnement@landbrugsmedierne.dk eller tlf. 33 39 47 90.
Levering
Digitale abonnementer
Digitale abonnementer understøttes af de fleste browsere og styresystemer, men LandbrugsMedierne garanterer ikke, at samtlige browsere og styresystemer understøttes. Kunden kan få adgang til sit abonnement fra sin computer, smartphone eller tablet. Adgangen er personlig og må ikke overdrages til personer udenfor husstanden. LandbrugsMedierne er ikke ansvarlige for fejl på kundens tekniske udstyr. Manglende adgang godtgøres ikke.
Print abonnementer
Alle print abonnementer distribueres af dao-Bladkompagniet. LandbrugsAvisen leveres ugentligt lørdag/søndag. Magasiner leveres senest fire dage efter udgivelsesdagen. For kunder i udlandet kan der gå omkring en uge. Hvis magasinet eller avisen er beskadiget, forsinket eller slet ikke kommer frem, kontakt venligst LandbrugsMedierne på kontaktformularen www.landbrugsavisen.dk/udeblevetavis eller tlf. 33 39 47 90.
Flytning
Har kunden et print abonnement, bedes kunden venligst informere LandbrugsMedierne om sin nye adresse senest 14 dage før flytning, så vi kan sikre, at print-abonnementet flytter med. Dette kan ske enten på landbrugsavisen.dk/adresseændring, abonnement@landbrugsmedierne.dk eller tlf. 33 39 47 90.
Fortrydelsesret for forbrugere
Hvis kunden er forbruger, har kunden ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage som angivet straks nedenfor.
For digitale abonnementer udløber fortrydelsesretten 14 dage efter den dag, hvor aftalen blev indgået og for kombinerede print og digitale abonnementer udløber fortrydelsesretten 14 dage efter den dag, hvor den første avis/magasin blev leveret til kunden.
Hvis kunden ønsker at gøre brug af sin fortrydelsesret, skal kunden inden udløbet af fortrydelsesfristen sende en utvetydig meddelelse til LandbrugsMedierne herom, eksempelvis ved at kontakte os på abonnement@landbrugsmedierne.dk eller tlf. 33 39 47 90. Kunden kan vælge at benytte standardfortrydelsesformularen, som findes her
Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis kunden sender sin meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
Følger af fortrydelse
Hvis kunden udøver sin fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget af kunden uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget kundens meddelelse om beslutningen om at fortryde denne aftale. Hvis abonnementsaftalens opfyldelse på kundens udtrykkelige anmodning er påbegyndt inden fortrydelsesfristens udløb, skal kunden dog betale et rimeligt beløb for den del af ydelsen, som allerede er leveret. Vi gennemfører så vidt muligt tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som kunden brugte ved det oprindelige køb af abonnementet, medmindre kunden udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges kunden ingen former for gebyr som følge af tilbagebetalingen.
Servicemeddelelser
Kunden vil i nødvendigt omfang modtage elektroniske servicemeddelelser (e-mail, sms og notifikationer) fra LandbrugsMedierne vedrørende tekniske problemer, betaling, levering, ændringer af abonnementsvilkår m.m.
Tilbagetrækning af samtykke
Kunden kan til enhver tid frabede sig at modtage elektronisk kommunikation ved at afmelde dette i selve e-mailen. Det er også muligt at kontakte kundeservice på 33 39 47 90 eller abonnement@landbrugsmedierne.dk med besked om afmelding.
Behandling af personlige oplysninger
Vi hverken videregiver eller videresælger kundens personoplysninger til tredjepart. Vores persondatapolitik kan læses her
Mangler
Abonnementsbetingelserne er omfattet af købelovens mangelsregler.
Klagemuligheder for forbrugere
Det er muligt at indgive klage til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen - Nævnenes Hus (naevneneshus.dk).
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage via Online Dispute Resolution | European Commission (europa.eu). Ved indgivelse af klage skal kunden oplyse vores e-mail: abonnement@landbrugsmedierne.dk
Disse abonnementsbetingelser er senest opdateret den 10. oktober 2024.