Branchekendt ansigt bliver nye chefdyrlæge hos Arla

Katrine Lawaetz starter på bagkant af at have trådt af som formand for Dyrlæger & Ko som ny chefdyrlæge i Arla.

Det bliver en markant stemme inden for kvægdyrlægefaget, der nu bliver ny chefdyrlæge hos mejerikoncernen Arla.

Det er Katrine Lawaets, der for nyligt er trådt af som formand for dyrlægesammenslutningen Dyrlæger & Ko, der pr. 1. februar indtræder i stillingen.

Det skriver VetSalus i en pressemeddelelse. VetSalus er et forretningsinitiativ, der blandt andet forbinder fødevareproducenter med lokal dyrlægeekspertise.

- Dyrevelfærd er et område, der ligger mig meget nært – og jeg tror også, at det kan være vanskeligt for mange virksomheder at vide, hvordan man arbejder professionelt med det. Derfor er jeg også stolt og beæret over, at Arla kan se ideen i at sætte yderligere fokus på dyrevelfærd på tværs af grænser, siger Katrine Lawaetz om sin nye stilling.

Katrine Lawaetz er uddannet dyrlæge fra Københavns Universitet i 2009 og færdiggjorde i 2015 sin kvægfagdyrlæge-uddannelse. Hun fortsætter som partner i Vestjyske Dyrlæger og formand for VetSalus.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.