Betalt indhold af Limagrain

Lovende resultat i den første sæson

Efter det første år med den nye majssort LG Highlight fra Limagrain på Søndergård I/S ser Dan Søndergård et potentiale, som gør den til en mulig afløser Prospect.

Som for stort set alle var årets vækstsæson for majs en stor udfordring for Dan Søndergård, en af tre ejere af Søndergård I/S ved Varde. Et vådt forår forsinkede såningen i bedriftens 600 hektar blandet sandjord, og fordi man ikke kunne komme i jorden til tiden, blev 60 hektar til korn taget ud og brugt til 20 hektar helsæd og 40 hektar majs. Det bragte det totale areal med majs op på 275 hektar fordelt på LG-sorterne Saxon, Conclusion, Prospect og den nye LG Highlight. Den sidstnævnte sort vender vi tilbage til. 

- Vi såede 80 procent af majsen den 7.-16. maj og de sidste 20 procent lidt senere. Forinden havde vi kørt gylle med nitrifikationshæmmer, pløjet og tromlet med en tung Dalbo-tromle og såede med 75 cm rækkeafstand, radrensede og sprøjtede to gange. Vanding havde vi ikke behov for. Op mod høst i begyndelsen af oktober fik vi 100 mm regn, men var heldige at finde huller med tørvejr, fortæller Dan Søndergård.

Venter man med at høste til FAO 200, kan man øge udbyttet med 2-3 procent. Men med det klima, vi har haft de seneste år, er det ikke værd at løbe risikoen, for jo længere vi venter, jo mere galt kan det gå på grund af regn.

Den senest såede majs gav i sagens natur ikke det samme udbytte som det først såede. Men trods forholdene endte majsen med at give et ”ganske udmærket resultat”, siger den sydvestjyske landmand:

- Vi sneg os op på næsten 10.600 FEN. Det er under de 12.000 FEN, vi plejer at ligge på, når det ikke er så vådt, som det var i denne sæson.
Søndergård I/S har 730 malkekøer med 13.900 kg EKM og prioriterer majssorter målrettet helsæd og kolbemajs for hele tiden at have grovfoder nok i våde såvel som tørre år.

- Hvad angår FAO-tal, har vi valgt, at vi ikke vil over 190 og foretrækker at ligge omkring 180. Venter man med at høste til FAO 200, kan man øge udbyttet med 2-3 procent. Men med det klima, vi har haft de seneste år, er det ikke værd at løbe risikoen, for jo længere vi venter, jo mere galt kan det gå på grund af regn , pointerer Dan Søndergård.


                                                                                                                                                       Foto: Limagrain

Gavner bundlinjen

Retter han blikket mod den nye sort, LG Highlight, giver han den en stor tommelfinger op. Vel at mærke med en understregning af, at hans erfaringer med LG Highlight kun bygger på en sæson.

- LG Highlight gjorde det ganske fornuftigt. Vi havde den stående i en mark halvt om halvt med Prospect, og den fik en god start i foråret, hvor den voksede godt til. LG Highlight er af næsten samme tidlighed som Prospect og var klar til høst sidst i september, men det forhindrede skybruddet med 100 mm regn sidst i september og starten af oktober, siger Dan Søndergård.

Vi kan stoppe en vis mængde foder i en ko, men kan kvaliteten af foderet betyde, at vi slipper for at skulle købe råvarer hos foderstofforhandleren, gavner det bundlinjen.  

Sammenligner han de to sorter, gjorde LG Highlight det mindst lige så godt som Prospect på hans mark:

- Ved høst tog vi analyser, som viste, at LG Highlights stivelsesindhold var 1,6 procent højere – 37,1 mod 35,5 procent. Den havde også flotte NDF-tal, 69,9 mod Prospects 69,5. Efter det første år vil jeg ikke sige, at den rykker voldsomt frem, men generelt var den bedre end Prospect på alle punkter. Mængden er den samme, men kvaliteten er bedre.

På den baggrund ser Dan Søndergård LG Highlight som en mulig afløser for Prospect.

- Vi kan stoppe en vis mængde foder i en ko, men kan kvaliteten af foderet betyde, at vi slipper for at skulle købe råvarer hos foderstofforhandleren, gavner det bundlinjen.  Set i det lys kan LG Highlight godt have et potentiale, lyder vurderingen fra Dan Søndergård.

Læs mere om Limagrains majssorter her: www.lgseeds.dk/k/majs

Emneord sponsoreret, Limagrain, LG Highlight, Majssorter, Foderkvalitet, vækstsæson, Søndergård I/S, økonomi

Betalt indhold af Limagrain

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.