
Friskgræsfodring er som sådan ikke nyt, men fik et comeback, da den økologiske mælkeproducent Jørgen S. Madsen for fire år siden hentede den første irske friskgræshøster til Danmark.
Med konceptet MaksiGrass på bedriften ved Skjern har han selv demonstreret, hvordan græsudnyttelsen kan kom-me over 3.000 kg tørstof pr. årsko med staldfodring med frisk græs hver dag fra april til december.
Det unikke ved friskgræshøsteren i MaksiGrass-konceptet er den skånsomme høst af græsset uden jordkontakt, hvorved man undgår uønsket jordforening, varmedannelse og proteintab.
I de næste to uger er der mulighed for at høre fem forskellige mælkeproducenters erfaringer med friskgræsfodring på formiddagsmøder i Hjerm, Hjørring, Højer, Nørre Snede og Skjern. Ved alle fem møder gennemgås høstteknikken, og besøgsværten fortæller om sine erfaringer med friskgræsfodring ligesom, der ved alle møder vil medvirke relevante rådgivere og produktspecialister.
Se mere på www.maksigrass.dk.
Kommentarer