Betalt indhold af Alltech

Toksin-mistanke bekræftet: Hurtig indsats redder syge køer

Enkelte køer hos Jakob Bonne Eriksen, Gelstedgård, smed sig og skulle hjælpes for at komme på benene igen. Jakob havde mistanke om toksiner i hans biprodukter, HP pulp, mask og halm, og det viste sig at være rigtigt

I foråret 2024 var der hos Jakob Bonne Eriksen, Gelstedgård på Vestfyn, flere køer, som ’smed sig’ og ikke ville rejse sig op igen.

-Vi måtte hjælpe dem på benene, men de havde ikke den store lyst til at æde, og de havde helt mistet energien. Der er ingen landmænd, der synes, at det er sjovt at have syge dyr. Et er, at det går ud over økonomien, men det er ikke rart, når ens dyr ikke har det godt. Det er ikke rart at se på, fortæller Jakob Bonne Eriksen.



Hvis koen ikke trives, er det en god idé først at have fokus rettet på foderet. Er der noget ’galt’ med foderet, har koen det ikke godt.

- Jeg havde mistanke om, at det kunne være toksiner i mine biprodukter. Jeg havde læst en artikel om en anden mælkeproducent, der havde nogle af de samme problemer, men i et meget voldsommere omfang, fortæller Jakob Bonne Eriksen.

Jakob nævner, at de køer, der ikke trivedes, havde nedsat foderoptagelse, men de andre symptomer på toksiner såsom fald i mælkeydelse og øget celletal, det havde han ikke registreret. Gødningen var lidt uens, og det var helt tydeligt, at de ramte køer havde mistet al energi.

Jakob Bonne Eriksen havde hørt, at der kan foretages analyser af foderet, så man kan se, om der er toksiner i foderet. Han kontaktede derfor Alltech, der har eget laboratorium i Irland, der foretager analyser for toksiner.

Per Laustsen fra Alltech besøgte Jakon Bonne Eriksen og foreslog straks at starte med at tilsætte en mykotoksinbinder, Mycosorb A+ til rationen. Og samtidig få udtaget en prøve til analyse for mykotoksiner, Alltech 37+. Analysen koster 2.500,- kr. for en TMR prøve, mens enkelt foderemner, der er høstet i år, som f.eks. korn, halm, majs eller græs, koster 1.500,- kr.

Køerne blev tildelt 30 g Mycosorb A+ pr. ko pr. dag. Virkningen kom øjeblikkeligt. Det er gået fantastisk godt de seneste 2-3 måneder. Jeg prøvede at stoppe med tildelingen, men så gik det galt igen


Analysen viste flere typer af toksiner i TMR foderet, og REQ værdien lå på lav-middel. REQ er summen af mykotoksin risikoen, baseret på indholdet af de forskellige typer af risiko toksiner. Specielt gruppen Penicillium var forhøjet, og det kræver opmærksomhed.

Sådan tester du for mykotoksiner


- Penicillium gruppen er steget i forekomst gennem de senere år, og den ser ud til at påvirke køerne mere end mange af de andre mykotoksiner, siger Per Laustsen fra Alltech.

 - Køerne blev tildelt en høj dosis på 30 g Mycosorb A+ pr. ko pr. dag. Virkningen kom øjeblikkeligt. Det er gået godt de seneste 2-3 måneder. Jeg prøvede at stoppe med tildelingen, men så gik det galt igen. Køerne tildeles nu 15 g Mycosorb A+, og det fungerer fint, siger Jakob Bonne Eriksen.

Sådan gør du ved mistanke om toksiner

  • Start straks med tildeling af Mycosorb A+, fuld dosis på 30 g
  • Køb kun Mycosorb A+ til et par uger ad gangen
  • Efter nogle måneder – forsøg at gå ned i dosis – du kan altid gå op i dosis igen efter behov

Alltech anbefaler ved mistanke om toksiner i foderet at tilsætte Mycosorb A+ i fuld dosis 30 g, for at se, om der opstår en øjeblikkelig forbedring hos køerne. Og samtidig så få udtaget en prøve til analyse for mykotoksiner.

Hvis køerne har det bedre efter nogle uger skal man fortsætte med tildelingen. Hvis ikke, så skal man stoppe, for så er det ikke toksiner, der er problemet. Når Alltech 37+ analysen foreligger, kan doseringen justeres efter analyseresultatet. Alltech gennemgår resultatet med landmanden.

Prøven skal udtages ved, at man går ned ad foderbordet og tager en håndfuld TMR foder en hel del gange. Derefter blandes det udtagne godt og herefter udtages selve prøven. Prøven sendes til analyse på Alltechs laboratorium i Irland.

Udtagning af prøve til Alltech 37+ analyse  

  • Prøven udtages på gården
  • Prøven sendes til Alltech 37+ laboratorie
  • Prøven testes for 54 forskellige mytoksiner
  • Der udarbejdes en rapport, baseret på indholdet af mykotoksiner (REQ total risiko)
  • Alltech gennemgår resultatet med landmanden

Læs mere om toksinanalysen her..

- DLG leverer robotblandingen til Jakob Bonne Eriksen, som ligesom alle andre DLG foderblandinger er varmebehandlet. Som en del af vores kvalitetskontrol udtager vi prøver til analyse for indhold af mykotoksiner og har god kontrol over dette, siger Ulrich Christiansen fra DLG. 

Han nævner også, at DLG er meget agtpågivende omkring kornmodtagelse. Baseret på visuel og analytiske prøver afvises korn, der er dårligt. Det sendes i stedet for til biogasanlæg. DLG står også som leverandør af toksinbinder mm fra Alltech til Jakob Bonne Eriksen.

Derfor skal man være opmærksom på mykotoksiner

Per Laustsen fra Alltech fortæller, at mykotoksiner er giftstoffer, der produceres af mug/skimmelsvampe. Der er i alt 500 kendte mykotoksiner, men måske op til 100.000, vi ikke kender endnu.

Der er forskellige typer af mykotoksiner. Nogle opstår primært i marken, mens Penicillium opstår som en lagerskade efter høst. Symptomer på mykotoksiner viser sig ofte ved forringet foderoptagelse, fald i mælkeydelse, øget celletal, uens gødning og nedsat vomfunktion.

Bestil en toksinanalyse her

- Penicillium ødelægger koens vombakterier, og derfor mister koen energi, den falder om og skal hjælpes for at komme på benene igen, siger Per Laustsen.

I det seneste år har Alltech analyseret 77 TMR. Her har man fundet 7, 6 mykotoksiner i gennemsnit, og alle besætninger havde mere end 2 mykotoksiner i foderet.  

Udvidede fra 280 til 410 køer

Jakob Bonne Eriksen driver Gelstedgård med 410 Jerseykøer. Han overtog ejendommen efter sin far for 5,5 år siden. Gelstedgård har været i familiens eje i flere generationer. Da Jakob overtog gården, var der 280 køer. 

Køerne ydelse ligger på 11.100 kg EKM. Det er 1.000 kg mere, end da han overtog gården. Der er primært dybstrøelse i velfærdsstalden.

Grovfoderet består af 143 ha med majs, 50 ha med kløvergræs, andre sædskifteafgrøder samt som noget nyt i år: 7 ha med roer.

- Roer er jo en klimaafgrøde. Vi kan høste ca. 18.000 FE, så roer er også en spændende og sikker afgrøde, der ikke belaster høstperioden, men kan vokse indtil november. Roer hæver endvidere fedtprocenten i mælken, siger Jakob Bonne Eriksen.


Fra venstre Per Laustsen, Alltech, Ulrik Christiansen, DLG og knælende Jakob Bonne Eriksen, Gelstedgård, i fodersiloen med græsensilage. Foto: Henning Laen Sørensen

Roer er en besværlig afgrøde at håndtere, men med de maskiner, der er nu på markedet, er det ikke noget problem.

Jakob gør meget for at undgå dannelse af mykotoksiner. F.eks. presses og bjærges halmen samtidig med mejetærskningen for at undgå risikoen for, at halmen bliver våd efter regnvejr og derfor skal vendes for at tørres. Det ville øge risikoen for dannelse af toksiner i halmen. Jakob har dybstrøelse i velfærdsstalden og derfor skal den tildelte halm være at høj kvalitet.

 

Faktaboks

Symptomer på mykotoksiner

Hvis man oplever symptomer som forringet foderoptagelse, fald i mælkeydelse, øget celletal, uens gødning og nedsat vomfunktion, er vores anbefaling at kontakte Alltech for at få taget en Alltech 37+ toksinprøve og starte op med toksinbinderen Mycosorb A+ med det samme på en høj dosis på 30 g/ko/dag. Effekten skal kunne ses efter få uger, hvis ikke, så er det ikke et toksinproblem.  Når prøvesvaret kommer retur, kan man justere doseringen, så det passer. 

Kontakt Alltech her

Emneord sponsoreret, Alltech, Mykotoksiner, foder, halm, mask, biprodukter, mycosorb A+, køer, optimering

Betalt indhold af Alltech

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.