33-årig landmand inviterer omverdenen indenfor: - Vi skal sikre vores ret til at producere

I hjørnet af maskinhallen står en Claas Lexion 670-mejetærsker.

Men farven på de to traktorer er rød. Og maskinerne er blevet købt hos hver sin forhandler. For det var det, der gav bedst mening. Simpelthen.

Sådan tænkte 33-årige Frank Keinicke, der er en af de fire nominerede til prisen som Årets Unge Landmand, også, da han valgte at ligge en stor del af sin gæld i et fastforrentet lån. Selvom den variable rente på det tidspunkt var noget lavere, og hans kollegaer sparede en masse penge.

- Det giver mig ro i maven. Renten kunne måske være bedre, hvis jeg holdt den variabel. Men jeg ved, omvendt set ikke, hvad den kan blive. Og du kan ikke låse til en særlig god rente om fem eller ti år, hvis den variable rente er høj. Det skal give mening, og jeg vil gerne have råd til andre ting og at holde fri, siger Frank Keinicke.

Af samme årsag undersøger han priserne på markedet grundigt, inden han går i byen efter en ny maskine.

Så godt, at han nærmest kan de fleste maskiners aktuelle pris i hovedet. At begynde at skrive det ned ville også kun være en hindring, fortæller den unge landmand. 

Den unge landmand er af den faste overbevisning, at enten må man tage et valg, stemme på en kandidat og stille sig tilfreds med sin repræsentation. Eller så må man selv stille op. 

Detaljeret budget

Han er med egne ord ikke så god til at skrive. Til gengæld ligger det hele på nethinden. Og han er heldigvis rigtig god til at regne.

Nogle gange oplever Frank Keinicke, at han kan udfordre rådgiverne hos Vkst på specifikke problematikker. Men de vender dog altid tilbage på hans spørgsmål efter rådføring med kollegaer.

Og sparringen med rådgiverne bliver bedre kun af det, oplever Frank Keinicke. Og han nyder selv at blive udfordret på de økonomiske overvejelser.

F.eks. i forbindelse med sit budget. Et budget, han følger tæt med i og bruger som et vigtigt værktøj. Og her går han gerne helt ned i detaljen.

F.eks. vil han gerne, at alle maskiner får hver sin postering, fremfor at have dem under ét. På den måde kan han se, om det er rendegraveren eller traktoren, der koster det hele i vedligehold.

- Når jeg kommer ned i Vkst og har en idé om, hvor det her skal hen, så er der jo en rådgiver, der siger, hvorfor sådan? Og så får man, mener jeg, et væsentlig bedre udarbejdet budget. For det kan godt være, det ikke er blevet anderledes, men det er i hvert fald blevet debatteret. Og jeg kan godt lide den modstand, siger Frank Keinicke.

Separate virksomheder

Modstand har den unge landmand heldigvis endnu ikke mødt meget af i forbindelse med sin etablering. Frank Keinicke er opvokset på sine forældres landbrug Reerslev Agro ved Ruds Vedby på Vestsjælland.

Faren har i mange år passet grise. Men det er man nu stoppet med, og i 2022 satte familien gang i et glidende generationsskifte af de 340 hektar, man driver med planteavl, til sønnen.

Lidt utraditionelt har Frank Keinicke valgt at oprette sit eget selskab, uafhængigt af sin fars. Derved ejer Frank Keinickes far stadig sin jord, men det er sønnen, der driver den.

En beslutning, man tog for generationsskiftet, efter det var blevet regnet igennem og viste sig bare at give bedst mening. Det sikrede også en klar opdeling af, hvad der var hans fars, og hvad der var Frank Keinickes.

- Vi begyndte at få regnet noget skat med inden over osv. Vi fik regnet ind, hvad det betød for min far, og hvad det kom til at betyde for mig. Der blev regnet mere end én gang, fordi hver eneste gang, du nærmest rykkede et komma, så skulle du lige regne det igennem igen. I takt med at vi fik rodet mere med det, blev vi mere afklaret omkring det her koncept med to sideløbende virksomheder. Der er bare klare linjer. Hvis jeg køber noget af min far, eller omvendt, så bliver der jo sendt en regning. Tingene flyder ikke sammen som i andre virksomheds-konstellationer, siger Frank Keinicke.

Dybest set driver man dog et I/S, bare uden I/S’et. Når generationsskiftet samtidig foregår glidende, som man jo ofte ser, når der ejerskiftes til en nyetableret landmand, er det muligt for Frank Keinicke at få fremvist nogle resultater undervejs. 

Afgrøderne på marken udgøres hovedsageligt af traditionelle planter. I år har man haft byg, hvede, raps, rug, frøgræs, og så spinatfrø og ærter. Kornet bliver solgt til DLG, frøgræs til DLF og spinatfrø til Vikima.

Lokalsamfund

Resultatet af hans arbejde er dog ikke kun forbeholdt de forretningsmæssige samarbejdspartnere. På Reerslev Agro er lokalsamfundet en fast gæst.

Frank Keinicke har tidligere stået for at holde Åbent Landbrug på den vestsjællandske gård. Han har inviteret byen på en afgrødetur, så naboerne blandt andet kunne blive klogere på, hvad han havde på marken, og han kunne forklare sit behov for pesticider. 

Op til helligdagene har han inviteret lokalsamfundet på gløgg og æbleskiver, så man kunne ønske familien god jul.

Og på de sociale medier kan man få et indblik i dagligdagen på Reerslev Agro gennem de billeder og det video-indhold, den unge landmand deler.

For det er vigtigt at forklare befolkningen, hvorfor landmænd gør, som de gør, mener Frank Keinicke. Ellers er det ikke givet, at man får lov at blive ved med at drive sit erhverv.

- Det er en væsentlig opgave, hvis vi skal være her i fremtiden. For vi skal have en ’licence to produce’. Det har man ikke nødvendigvis bare af at eje et landbrug. Det er noget, vi skal få bredt fra befolkningen. Derfor har vi en eller anden forpligtelse til at fortælle om det. Jeg kan huske engang tilbage i 90’erne, hvor der var sådan nogle skilte, når man kom ned til en grusvej, der ledte ned til et landbrug - at uvedkommende kørsel var forbudt. Der var en årsag til den lukkethed på det tidspunkt. Men det hænger, i min verden, stadig lidt for godt fast. Jeg vil gerne prøve at brække noget af den lukkethed ned, siger Frank Keinicke.

I dag driver den 33-årige landmand Reerslev Agro selv i samarbejde med en elev. Han anslår, at man tager sig af mellem 90-95 procent af arbejdet i marken selv. 

Videns-overførsel

Landbrugets videre færd kæmper han ikke kun for ude på gården. Men også i bestyrelseslokalet. Den 33-årige landmand har tidligere været lokalformand hos LandboUngdom.

Og i dag er han bestyrelsesmedlem hos Vkst og med som observatør-medlem i hovedbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer.

Den unge landmand er af den faste overbevisning, at enten må man tage et valg, stemme på en kandidat og stille sig tilfreds med sin repræsentation. Eller så må man selv stille op.

At have unge mennesker med i bestyrelserne er i sig selv også vigtigt for at overføre viden til den næste generation, fremhæver han.

- Det er væsentligt, der er en ung person til at tale de unges sag. Og på et tidspunkt er der nogle af de ældre, der siger stop. Så gælder det jo om, at man ikke mister en masse viden, men kan få den overdraget, siger Frank Keinicke.

Det godt ske, at planteavlen skal udbredes på flere hektar end de nuværende 340. Men det vil aldrig skulle blive af en sådan størrelse, at Frank Keinicke skal have to mejetærskere stående .

Stabil virksomhedsdrift

Lige nu er den vigtigste overdragelse for den unge landmand dog den, der foregår på hans landbrug. Her kan det godt ske, at planteavlen skal udbredes på flere hektar end de nuværende 340.

Men det vil aldrig skulle blive af en sådan størrelse, at Frank Keinicke skal have to mejetærskere stående og, vigtigst af alt, måtte hyre flere folk for at kunne få virksomheden til at fungere. 

For med flere folk opstår der risiko for, at der er ikke nok for dem at lave vinteren over. Og så finder medarbejderne måske et andet arbejde.

- Det er væsentligt for mig at have noget, der er en arbejdsplads hele året rundt. Jo flere, du er, jo sværere bliver det at engagere så mange medarbejdere en hel vinter. Det, jeg ser for mig, er måske én mejetærsker, en elev, måske en fast markmand, og så nogle håndværkere. For det er lidt uundgåeligt, at man får nogle ejendomme rundt omkring, der skal holdes ved lige. På den måde kan man måske bytte rundt på noget arbejdskraft ind i mellem, også med andre landmænd, siger Frank Keinicke.

I dag driver den 33-årige landmand Reerslev Agro selv i samarbejde med en elev. Han anslår, at man tager sig af mellem 90-95 procent af arbejdet i marken selv.

Det er kun enkelte specialopgaver, såsom at presse bigballer eller skårlægning af frø, man må have hjælp til.

Afgrøderne på marken udgøres hovedsageligt af traditionelle planter. I år har man haft byg, hvede, raps, rug, frøgræs, og så spinatfrø og ærter. Kornet bliver solgt til DLG, frøgræs til DLF og spinatfrø til Vikima.