

Billede 1 af 2
Den italienske producent Bargam har i forvejen et meget bredt program, men i november sidste år viste Bargam på Eima-messen endnu en ny trailersprøjte i mellemsegmentet, og den er nu dukket op i sortimentet hos den danske Bargam-importør, Sprøjtespecialisten Brdr. Toft i Hammel.
- Det er en relativ basis-udstyret sprøjte for at passe ind i segmentet både på pris og specifikation, men vi kan alligevel tilpasse den med bomhøjdeautomatik, PWM pulserende dyser og andet, så den er med på beatet trods sit sigte på at være en basal maskine, som kan tiltale mange, siger Finn Søndergaard fra Brdr. Toft.
Sprøjten, der har navnet Bargam Spraytec, fås i to tankstørrelser på henholdsvis 3.200 og 4.200 liter og med bomme op til 30 meter og luftassisterede bomme op til 28 meter. Sprøjten kommer som standard med ISObus styring.
Som det lyder fra producenten, er Spraytec en serie af mellemklasse trailersprøjter med en god standard specifikation, men samtidig med mulighed for at skræddersy specifikationen med avancerede funktioner, der matcher kravene fra moderne landbrug og maskinstationer.
Den hydraulisk foldede Bliz bom kan leveres 18 til 30 meter og er standard med G-var bom, dvs. der er som standard individuel løft af sidebomme, både over og under vandret samt individuel foldning af bommen, samt Quadjet dyseholder på rustfri dyserør. Spraytec kan også leveres med luftassistance fra 18 til 28 meter.
Relaterede artikler
Kommentarer