Friland rykker ind på pålægsbordet

Danish Crowns økologi-selskab lancerer pålægsserie.

Siden 2011 er omsætningen på økologiske fødevarer næste tredoblet i den danske detailhandel, ligesom udbuddet af økologiske varer bliver større.

Den omsætning vil Danish Crowns økologi-selskab Friland nu have sin del af og lancerer sin første serie af pålæg.

- Økologisk oksekød har en markedsandel på godt otte procent, mens tallet for økologisk grisekød er knap fem procent. Det er vores målsætning, at vi med vores nye pålægsserie i løbet af få år skal have en markedsandel på fem procent af det samlede pålægssalg i den danske dagligvarehandel. Det er ambitiøst, men vi mærker stor opbakning fra forbrugerne, siger Søren Tinggaard, der er vice president i Danish Crown med ansvar for Friland, i en pressemeddelelse.

Snævert udvalg

Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse fra 2024 viser, at rugbrød med pålæg er danskernes foretrukne spise til aftensmad. 

Udvalget af økologisk pålæg har indtil nu været snævert, og derfor er Danish Crown og Friland ikke i tvivl om, at mange forbrugere har savnet økologiske alternativer.

Det ses også i, at salget af økologisk oksekød målt i kroner er steget med 40 procent fra tredje kvartal 2023 til tredje kvartal 2024, mens grisekødet er steget med over 20 procent i samme periode.

I første omgang lanceres Frilands rullepølse, spegepølse og hamburgerryg i Salling Groups butikker, Bilka, Føtex og Netto. Senere på vil pålægsserien være i de fleste danske supermarkeder.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle