Tyske medier rapporterede i går om mulig spredning af mund- og klovsygen i landet, men myndighederne fastslår, at det ikke er tilfældet.
Mund- og klovsygen, der blev registret i sidste uge i en bøffelbesætning umiddelbart øst for Berlin, har givet rystelser gennem Europa med kraftigt faldende noteringer på smågrise og slagtegrise på det tyske marked.
Og i går, torsdag, begyndte tyske medier at berette om et nyt formodet tilfældet af mund- og klovsyge, idet spredning af smitten nu måske også omfattede en gedebestand beliggende nordøst for den tyske hovedstad, men det fastslår de tyske myndigheder ikke er rigtigt.
Ifølge den tyske griseproducentforening ISN har Freidrich Loeffler Instituttet ikke påvist infektion i nogle af de undersøgte prøver.