Landmand Per Kirketerp blev 76 år, efter han søndag er død, skriver hans ene datter i en nekrolog.
En af nordjyllands markante griseproducenter og landmænd, Per Kirketerp, er søndag afgået ved døden, 76 år.
Det skriver hans ene datter, Inger Marie Kirketerp Scavenius, i en nekrolog, sendt til LandbrugsAvisen.
Per Kirketerp drev i mange år landbruget Store Vestermark ved Sindal, hvor man etablerede griseproduktion. Sidste år opgjorde lokalmediet Nordjyske Per Kirketerps jordbesiddelser til at være på i alt 1.290 hektar, og han var således en af landsdelens største lodsejere.
Per Kirketerp voksede op på gården Rønnovsholm 1955 ved Hjørring og blev selv fanget af landbruget. Efter endt uddannelsen startede han førnævnte Store Vestermark med speciale inden for griseavl og kartofler.
Sammen med sin bror, Aksel Kirketerp, besluttede han sig for at importere grise af racen Duroc til Danmark. En gris, der skulle vise sig at blive en fast del af det danske avlsprogram.
Efter nogle år på Store Vestermark blev Per Kirketerp gift med Kirsten Kirketerp, født Graham. Sammen fik de tvillingedøtrene Karen og Astrid. Tre år år kom Inger Marie til verden.
I 1986 købte han herregården Høgholt, som lå få kilometer fra Store Vestermark. Herpå gennemførte man en restaurering af hovedbygningen, der er fra det 16. århundrede, og udvidede med et griseanlæg. Senere købte man yderligere landbrugsejendomme, herunder LInderupmgaard, nye griseanlæg samt etablerede vindmøller og biogas.
Han nåede også at være med i bestyrelsen hos Wenbo Slagteri i 80'erne som næstformand, Danske Svineproducenter og avlerforeningen SPF.
Ifølge nekrologen overlod Per Kirketerp i 2023 sine aktiver til Karen Kirketerp, som i dag driver virksomheden.
- Per var den generte type, men han havde en finurlig og tør humør, og han havde en stor varme og nærvær. Efter tempoet blev sat ned som følge af alderen blev der plads til at familie og venner oplevede Pers kærlige side i endnu højere grad. Ikke mange ord var nødvendige når man var i hans selskab, men varmen og inderligheden strålede ud af ham. Han havde en stoisk ro, og masser af pondus, som ikke var til at tage fejl af, når man mødte ham. Han ønsker at blive husket for sit arbejde med duroc-grisen, og den udvikling han satte i gang omkring sig i sit lange virke som ambitiøs landmand og elsket patriark for familien, skriver Inger Marie Kirketerp Scavenius.
