Af Søren Søndergaard, formand, L&F
Nogle gange er der sager, der er så principielle og vigtige, at man må forfølge dem helt til tops. Tirsdag blev sådan en sag behandlet i Højesteret. Den handler om, hvordan restlevetiden af landmænds produktionsanlæg skal beregnes ved revurdering, når det ikke med det samme kan leve op til skærpede ammoniakkrav. Landbrug & Fødevarer fører sagen for landmand Steen Christensen fra Nibe, hvis griseproduktion Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede kun havde en restlevetid på ét år. Aalborg Kommune havde vurderet restlevetiden til godt 10 år. Vestre Landsret var enig med klagenævnet. Den afgørelse ankede vi til Højesteret.
Konsekvenserne for Steen Christensen kunne ikke være større – han har drejet nøglen om for sin produktion.
Nævnets afgørelse betyder, at det er ejendommens etableringstidspunkt, som skal være den mest afgørende faktor for restlevetiden. Vi mener, den faktiske restlevetid er afgørende. Der skal foretages en konkret vurdering.
Som i så mange andre sager, der handler om landbrug, så efterspørger vi specifik faglighed og vurderinger i reguleringen.
Afgørelsen er principiel og vigtig, ikke bare for Steen Christensen, men for mange andre af vores medlemmer.
Derfor er det oplagt, at sagen skal prøves ved landets øverste domstol. Det er heldigvis ikke ofte, at vi må tage sager så langt i retssystemet. Men vi er selvfølgelig klar til at gå hele vejen og bruge de nødvendige ressourcer, når vi oplever sager som denne.
Vores hold af advokater og eksperter har gjort en kæmpe indsats i forberedelse af sagen. Nu kan vi kun vente på, at dommen falder. Det sker 19. april.
