Stigende renter får flere landmænd til at lægge lån om

Landmænd konverterer lån for at slå restgælden ned, da kurserne på fastrente-lån er lave.

Netop nu skaber stigende renter ekstra aktivitet hos de danske banker og realkreditselskaber, der har mange landmænd som kunder. Det skriver AgriWatch.

Til mediet siger Pernille Stenstrup Christiansen, der er landechef for landbrug i Danske Bank, hvor de har travlt med at lave nye realkreditlån, at:

- Fordi kurserne er faldet så meget, kan man med god fornuft blive i de faste lån og bibeholde rentesikkerheden og samtidig få den restgældsreduktion, der er muligt. Når kurserne er helt nede omkring 70, svarer det jo til, at man med en gæld i niveauet 30 mio. kr, kan kaste 8-9 mio. kr. over skulderen, hvis man vel at mærke rammer spot on på det rigtige tidspunkt. 

Det nye 30-årige lån svinger lige nu omkring fem procent, hvor det tidligere har været nede omkring 1 og 0,5 procent. Det vil sige, at hvis renten ikke falder igen over årene, så kan besparelsen ved omlægningen i form af den lavere restgæld nu, blive ædt op af de højere rentesatser. Omlægningen bliver altså først en reel besparelse, hvis og når låntager kan omlægge til et lån med lavere rente på et senere tidspunkt.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle