Far til fire og børn samles om høsten – det er lidt ligesom en højtid

Når der høstes på slægtsgården Aalund i Ringe, er det noget både voksne og børn kan – og elsker at være med til.

I førerhuset på den gamle Valtra sidder tre glade drenge og en lille pige - for nu er det endelig høsttid igen. Indtil videre er vinterrapsen i hus med et udbytte på 3,5 ton pr. hektar og 8 procent vand, mens byg, vinterhvede og vårbyg stadig mangler. 

Deltidslandbruget på 60 hektar er en sjette-generations slægtsgård på ejeren Ulrik Rasmussens mors side, og hvis man spørger drengene, kommer bedriften ikke i andres hænder lige foreløbig. 

- De er allerede begyndt at tale om, hvem der kommer til at eje hvad, og hvem der skal have hver deres mark og maskine, fortæller Ulrik. 

Står det til dem, vil de nemlig også gerne være landmænd ligesom far, men Ulrik tror nu nok, at de måske kommer på andre tanker til den tid. 

Du kan deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

Det er vigtigt for os at være sammen 

De tre drenge er i skolealderen og har derfor lang sommerferie, så når høsten er i gang, er det en god anledning til at gøre den til et samlingspunkt for familien.

- De synes det er sjovt, en spændende tid og en højtid, de ser frem til. Det fylder ekstra meget for dem, fordi de nu har god tid til at være med, siger Ulrik. 

Desuden hjælper børnenes farfar utroligt meget med at høste og køre. For Ulrik er landbruget en fritidsbeskæftigelse der er sjov, netop fordi børnene også har lyst til at være med. Til dagligt arbejder han med ejendomsservice.

Både den gamle traktor og Dronningborg mejetærskeren er da også lukket og sikret, så der er ingen fare for at nogen falder af, og selv den helt lille datter på et år kan være med. Vigtigst er det, at alle har det hyggeligt, og at de får tid til at være sammen.

Med det indsendte foto er Ulrik Rasmussen med i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • De resterende afgrøder, vi mangler at få indsendelser på, er: Triticale og hestebønner.

Emneord

Skyd Høsten 2022

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle