Producenter tager tilløb til PRRS-områdesaneringer

LVK-dyrlæge oplever, at producenter ser tiden an.

Uanset om vi taler om en del- eller totalsanering, koster en sanering penge. 

Det kan være noget af forklaringen på, at dyrlæge Ida Friis overgaaard, LVK, endnu ikke oplever stor interesse for PRRS-områdesaneringer, skønt hun ofte bringer emnet på bane. 

- Forsinkelsen af lovgivningen har nok været medvirkende, siger hun og henviser til, at slagtegriseproducenter frem til nytår fortsat kan nøjes med dyrlægebesøg hver anden måned. 

Et andet faktum er, at økonomien er anstrengt hos mange, og at en sanering derfor kan være svær at overskue. 

- Det ville efter min mening hjælpe, hvis fællesskabet bidrog økonomisk til nogle fællesmøder, siger hun.   

Hun opfordrer til, at man lokalt begynder at drøfte, hvordan man skal gribe saneringen an.

- Det vil være oplagt, at de lokale landboforeninger indkalder til disse møder, hvor man tager udgangspunkt i lokale forhold, siger hun.

Ida Friis Overgaard mener, at man skal bruge efteråret på disse drøftelser og så arbejde hen mod lokalt at gennemføre saneringerne til næste sommer efter at have sikret PRRS-stabilitet i alle involverede besætninger.

Om sommeren er smitterisikoen mindst, og dermed er det ikke helt så afgørende, at alle besætninger i et område er PRRS-frie samtidig, blot smitteudskillelsen i alle besætninger er på et lavt niveau.

- Det er vigtigt at planlægningen er i orden, så man ikke risikerer reinfektion efter en sanering, påpeger LVK-dyrlægen.

Faktaboks

PRRS-reduktionsplan

  • Bag PRRS-reduktionsplanen står L&F, L&F Gris, slagterierne, Dyrlægeforeningen og Fødevarestyrelsen.
  • Målet er, at mindst 80 procent af besætningerne er negative i 2025.
  • Det skal blandt andet ske gennem lokale, koordinerede saneringer.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle