Fremtidens landbrug kræver appetit på udvikling og nytænkning

- Hvis du ikke udvikler, afvikler du. Sådan lyder den klare melding fra Bo Jensen, direktør i Agro Alliancen, som svar på spørgsmålet om, hvad der kommer til at ske i landbruget i de kommende år. 

Udvikling er et stort tema i dag, og vil blive det i endnu højere grad i de kommende år. Landbruget står over for store udfordringer, hvor de mest udtalte handler om at producere mere mad til verdens voksende befolkning og bruge færre af naturens ressourcer med et mindre CO2-aftryk. Derfor sætter BASF fokus på en gruppe danske landmænd, der på forskellige måder går nye veje og arbejder med innovation i deres landbrug. Formålet er at dele de gode erfaringer og inspirere.

Innovation er en tydelig tendens, når vi spørger de danske landmænd. I en undersøgelse blandt 230 landmænd svarer 74 procent, at de enten er villige eller meget villige til at prøve, teste eller inddrage nye produkter i bedriften. Samtidig svarer knap halvdelen, at de enten er interesserede eller meget interesserede i at omlægge produktionen til fx plantebaserede fødevarer eller satse på nye produkter, hvis det kan give en økonomisk fordel. Undersøgelsen er udarbejdet af Aspecto for BASF.

- Mulighederne for innovation er mange og dækker over både nye typer af planteværn, fx biologiske planteværnsmidler, biostimulanter, frøbehandling, jordbearbejdning, græsproteinanlæg og præcisionsteknologi. Fællesnævneren er, at det er blevet langt mere komplekst at være landmand. Og vi kan se, at de landmænd, der klarer sig bedst, oftest er dem, der er forandringsparate, og som tester både nye sprøjtemidler, produkter og veje at gå med deres forretning, siger Robert Racz, Country Manager, Agricultural Solutions, Nordic/Baltic.

Stor interesse for nye produkter

På Ausumgaard i Vestjylland har gårdejer Kristian Lundgaard-Karlshøj bevæget sig i nye retninger med jordbruget. Da han fik større ansvar for gården i forbindelse med et generationsskifte, ønskede han at udvikle bedriften. Han forsøgte sig først med en større udvidelse af svineproduktionen og etablering af en kyllingeproduktion. Det viste sig at blive svært at få god økonomi i projektet, særligt da finanskrisen ramte i 2008. En ny idé kom på banen, og det blev produktion af græsprotein.

- Vi troede på, at protein ville blive interessant og kunne se, at græsprotein fik mere opmærksomhed flere steder. Vi havde allerede kløvergræs, som vi bruger på vores eget biogasanlæg, og det var anledningen til, at Vestjydsk Andel kontaktede os om muligheden for at omdanne græsset til proteinfoder. Vi ville stadig kunne bruge restproduktet til biogas. Det har ført til, at vi i dag har vores eget anlæg til at producere græsprotein, og vi håber, at produktet, udover dyrefoder, også kan bruges som erstatning for soja i madvarer fremadrettet, fortæller Kristian Lundgaard-Karlshøj.

Anlægget på Ausumgaard er Danmarks første gårdanlæg til bioraffinering af græs, og det er blandt andet blevet til med støtte fra Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram.


Harald Krappe, direktør og ejer på Frederiksdal Gods, har kastet sig over kirsebær og særligt kirsebærvin. 

For Harald Krabbe, direktør og ejer på Frederiksdal Gods, blev det kirsebær og særligt kirsebærvin, der i 2006 blev et bærende element i udviklingen af landbruget. Målet var at finde et nyt forretningsområde, der kunne gøre godset mere økonomisk bæredygtigt og give de kommende generationer bedre mulighed for at drive landbruget videre. Endelig var det ambitionen, at satsningen potentielt kunne give grobund for nye investeringer i blandt andet bæredygtige tiltag, fx at afsætte jord til træer og blomster for at fremme biodiversiteten.

- Vi har 2500 hektar agerbrugsjord med driftsfællesskabet Agrifos I/S, og så har vi vores egne 40 hektar med kirsebær. Målet er, at de 40 hektar skal omsætte for lige så meget, som de mange hektar i driftsfællesskabet. Der er vi ikke helt endnu, men vi er på vej, siger Harald Krabbe. 

Han opfordrer til at forfølge sin nysgerrighed og interesse, hvis man bliver motiveret af det. Man bør begynde i mindre skala for at overkomme investeringen, og så kan man senere skalere op, hvis det fungerer. Endelig opfordrer han til, at man netværker og blander sig med andre faggrupper for at få inspiration, blive opdateret og dele viden. 

Mange nye løsninger frem mod 2030 med lavere ressourceforbrug

Uanset om man som landmand driver konventionelt landbrug eller tager nye områder ind i sin forretning, så kræver de kommende udfordringer inden for klima, biodiversitet og fødevaremangel, at landmænd er forandringsparate og har adgang til den nødvendige viden om de mange muligheder.

- Mit råd til landmændene er, at de skal eksperimentere og prøve nye produkter, indsatser og tilgange. Mange har allerede denne tilgang, hvilket vores undersøgelse også bekræfter, og denne udvikling vil fortsætte. Det vigtigste er, at landmændene har en vision og er modige, forklarer Robert Racz.

Find flere artikler, indsigter og videoer, hvor landmænd, der er langt fremme, deler deres erfaringer inden for innovation, bæredygtighed og præcisionsteknologi i landbruget på www.thebiggestjobonearth.dk.