Fejrer ansættelse med en god vårbyg

Mathias Jeppesen er blevet ansat samme sted som han var elev, og fejrer ansættelsen med en god vårbyghøst.

Mathias Jeppesen har været elev på bedriften Højrupgård ved Outrup, og han har været glad for det.

- Jeg synes, det er et fantastisk sted at være. Man kommer rundt til det hele, og vi har selv presser, sprøjte og mejetærsker. Jeg synes det er godt, siger Mathias Jeppesen. 

Og det er han ikke den eneste, der synes, for idet Mathias Jeppesen netop er blevet færdigudlært, har ejeren, Thomas Høj, kvitteret med en fastansættelse. 

Og det har Mathias Jeppesen fejret med en god vårbyghøst og gode billeder. 

Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

- Vårbyggen var fin og vi fik 47 hektar i hus. Udbyttet var 9,5 ton per hektar, og det er vi meget tilfredse med. Vi regnede kun med 5,5 ton, siger Mathias Jeppesen, og bemærker at halmen grundet nylig regn endnu ikke er tør og klar til presning. 

Høsten foregik med en Lexion 760 TT, mens der blev kørt korn med en MI sneglevogn.

På bedriftens 700 hektar er desuden majs, roer, ærter og 105 hektar græs.

- Græsset skal jo til, når der er 550 køer, siger Mathias Jeppesen. 

Bedriften har nemlig en besætning af sultne, sortbrogede Holsteinere, der kan nyde græsset, mens resten af høsten sælges, og foder indkøbes. 

Med de indsendte fotos deltagerMathias Jeppesen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • De resterende afgrøder, vi mangler at få indsendelser på, er: Triticale og hestebønner.

Emneord

Skyd Høsten 2022

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle