Ukraines præsident frygter, at høsten kan blive halveret

Ukraines høst risikerer at blive halveret i år.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, advarer om, at den ukrainske høst risikerer at blive halvt så stor som normalt. 

Det skriver han ifølge DR på Twitter.

Over 20 millioner ton korn fra sidste års høst har hobet sig op på lagre i Ukraine og venter på at blive sendt til andre lande.

Dertil kommer, at man tidligere forventede en høst på 60 millioner ton i efteråret.

I sit Twitter-opslag bebredjer den ukrainske præsident Rusland for den globale fødevarekrise, der er blevet forværet efter Ruslands invasion af Ukraine. 

Lige nu ligger der ifølge Ritzau 16 skibe med korn i Ukraines havne ud til Sortehavet. De er tilsammen lastet med cirka 580.000 ton korn. 

I sidste uge underskrev Ukraine og Rusland en aftale med FN og Tyrkiet, der skal sikre sikker korneksport ud af Ukraine via Sortehavet.

Med aftalen er der skabt håb om at undgå en fødevarekrise i flere af de lande, som normalt importerer især hvede fra Ukraine.

Mandag morgen drog det første fragtskibet "Razoni" fra Odessa. Det sejler under sierraleonsk flag og er lastet med over 26.000 ton majs, som har kurs mod Libanon.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle