Deltidslandmand får bedste udbytte i raps nogensinde

Bjarne Graversgaard troede ikke, at rapsen var klar, men vandprøven sagde noget andet.

I Videbæk driver Bjarne Graversgaard et deltidslandbrug på 27 hektar. Mest af alt bare fordi han kan lide det. 

- I år kan vi se det vil give lidt penge, men ellers hænger det sammen for os. Det er ren fornøjelse, vi har af det, siger Bjarne Graversgaard. 

Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

Han har netop høstet sine 8,5 hektar raps torsdag den 28. juli, og den overraskede på flere måder, fortæller han. 

- Vi troede ikke den var klar, men jeg plukkede og tog en vandprøve som sagde 8,5. Så fik vi en prøve fra foderstoffen, og den sagde 10. Så nu har vi høstet det færdigt, fortæller den vestjyske landmand. 

Rapsen på den del af marken blev sået den 10. august, og var uvandet på JB1 og JB2-jord. Det er første gang siden 2010 at der er raps på gården, men alligvel overraskede den også på et andet punkt. 

- Min svigersøn ville vædde en kasse øl på at den gav mellem 43 og 45 tønder. Men den kasse tabte han så, griner Bjarne Graversgaard.

Hans raps endte nemlig med et udbytte på et sted mellem 48 og 49 tønder renvare.

Et udbytte Bjarne Graversgaard aldrig har oplevet højere. Noget der kun bliver mere overraskende af, at bedriften er hans fødehjem. 

- Det værste er, at vi solgte den i efteråret, hvor vi solgte 25 tønder per hektar, så nu er der jo små 25 tønder mere at sælge og trække gennemsnittet op, konstaterer Bjarne Graversgaard. 

Med de indsendte fotos deltager Bjarne Graversgaard i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • De resterende afgrøder, vi mangler at få indsendelser på, er: Triticale og hestebønner.

Emneord

Skyd Høsten 2022

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle