Søren Helmer er begyndt at højtryksrense spalterne for at give søerne bedre fæste og større klovslid. I løbet af sommeren ved han, om det har effekt.Artiklen er første gang publiceret i fagmagasinet GRIS, juli 2021
Der er mange gode argumenter for at have en lav sodødelighed. For Søren Helmer er det ikke dødeligheden i sig selv, der er det væsentligste.
- Det vigtigste er faktisk, at en lav sodødelighed er tegn på at hele besætningen kører godt. En høj sodødelighed er tegn på, at der er noget, der halter. Derfor gik vi med i SoLiv, for der er noget i vores besætning, der ikke kører optimalt lige nu. Det vil vi have rettet op på, fastslår han med bestemthed i stemmen.
En opgørelse viser også, at for få af Søren Helmers søer får fire eller flere kuld.
- 40 procent skal helst have fire eller flere kuld. Vi ligger lige nu kun på 34 procent, siger han.
Det er et udtryk for, at for mange søer dør eller udsættes for tidligt. Det betyder, at udskiftningen er højere end den behøvede at være.
Dårlige ben er hyppigste årsag
Søren Helmer har ikke hidtil registreret dødsårsager hos søerne, men han vurderer selv, at dårlige ben er den hyppigste årsag.
- Vi har gulvfodring til halvdelen af søerne. Det er et hårdt system, hvor vi desværre af og til må aflive en so, siger han.
Ud over, at systemet er hårdt ved søerne på grund af slagsmål, er det også svært at styre huldet ved gulvfodring.
I de seneste måneder har de skannet søernes rygspæk før og efter faring. Skanningerne har vist, at mange søer generelt var i for ringe huld, så nu er foderstyrken øget lidt.
- I gulvfodersystemet bliver de unge søer holdt fra foderet af de ældre søer, og det er hverken godt for deres holdbarhed eller for deres kuldresultater, lyder det.
Dernæst skønner han, at dødsfald i farestalden er næsthyppigste dødsårsag.
Han har også fået øje på, at klovene måske kan være et problem. Han overvejer derfor at investere i en klovbeskæringsboks.
- Vi kunne sikkert vinde noget på at klovbeskære, men det tager også tid, lyder hans overvejelser.
Om kort tid kommer Hans Aae, Zinpro, på besøg for at vurdere klovsundheden. De vil i fællesskab lave klov-score på 10 procent af søerne.
- Jeg er spændt på, om vores søers klovsundhed kan forbedres så meget, at det vil kunne ses på sodødeligheden, siger Søren Helmer.
Hvis dommen lyder, at klovsundheden er for ringe, er han villig til både at få en klovbeskæringsboks og skifte til organiske mineraler.
I første omgang er de begyndt at vaske lejer og spalter i alle drægtighedsstier.
Forventningen er, at det både giver færre udskridninger og et bedre klovslid hos søerne.
Samme årsager
Søren Helmer mener ikke, at dødsårsagerne har ændret sig det sidste halve år sammenlignet med tidligere, selvom antallet af døde søer er steget.
- Nej, søerne dør af samme årsager som tidligere. Derfor skal vi også tilbage på samme niveau som før, fastslår han.
Opgaven med at følge SoLiv til dørs i besætningen er lagt i hænderne på Alex. Det er helt bevidst, at det hverken ligger hos ejer eller driftsleder.
- Jeg håber, at Alex ser det som sin opgave at hanke op i os andre og få os til at følge handlingsplanerne, siger Søren Helmer.
Ud over det økonomiske og det etiske aspekt i at have en lav sodødelighed er Søren Helmer også opmærksom på, at både han og medarbejdere har en bedre oplevelse ved at arbejde i en besætning, hvor det hører til undtagelsen, at en so dør.
- Det er unægteligt sjovere at sende en so, der har fravænnet seks gode kuld, på slagteriet end at aflive en ung so, der fik klø da hun blev lukket sammen med ældre søer. Det sidste øger ikke arbejdsglæden, bemærker han.
Vi ser kun toppen af isbjerget
Alle søer fungerer bedre i en besætning, hvor sodødeligheden er 8 procent sammenlignet med en besætning med 14 eller 16 procent døde søer.
Derfor er der også meget bedre økonomi i at ligge med en lav sodødelighed end en høj, meget mere end blot sodødeligheden indikerer.
- Økonomien bliver meget bedre, når alt i hele besætningen spiller, lyder det fra Søren Helmer.
Lav sodødelighed indikerer jævnt, passende huld og få slagsmål og dermed få søer, der udsættes i utide.
Det indikerer også, at poltene har et passende huld og en passende alder ved løbning. Begge dele er vigtige for poltens præstationer som so.
Man skal have nok sygestier
Sygestier til at isolere svage eller syge søer ved at tage dem ud af grupperne er der sjældent for mange eller nok af.
Det gør Keld Sommer, VKST, opmærksom på. I sit arbejde rådgiver han mange svineproducenter omkring staldindretning.
- Overvejer man at ændre sin drægtighedsstald, skal man tænke på, at der skal være tilstrækkelig med syge- og aflastningsstier, siger han.
Problemet kan være at forudsige hvor mange sygestier, der er behov for. Derfor anbefaler han gerne en løsning, hvor den plads sygestien optager, er en del af den almindrelige drægtighedssti, men kan skilles fra ved at flytte nogle låger, når der er behov.
- Det er en fleksibel løsning, hvor pladsen altid er i brug, og det er let at etablere sygestien, når der bliver behov. Desuden skal soen ikke flyttes ret langt. Det er også en fordel, lyder det fra Keld Sommer.
Stabile grupper bedre end dynamiske
Dynamiske grupper i drægtighedsstalden, hvor der hver uge bliver indsat og udtaget dyr fra, var tidligere ret udbredt. I de senere år er udviklingen gået i retning af stabile grupper.
En undersøgelse blandt Danvets kunder i 2020 viste, at dødeligheden blandt søer i dynamiske grupper var større end i stabile grupper.
Det kan sammen med en mindre arbejdsindsats og et større overblik i stabile grupper forklare, hvorfor flere svineproducenter ser i denne retning.
At gå fra dynamiske grupper med flokstørrelser over 40 søer til stabile grupper med f.eks. 15- 20 søer pr. sti giver færre sopladser i stalden. Får man derimod flokstørrelser over 50-60 drægtige søer i stabile grupper, er forskellen minimal.
Keld Sommer, VKST, peger på, at man som regel opnår lidt bedre effektivitet i stabile grupper. På den måde kan færre søer producere lige så mange smågrise, men Keld Sommer advarer mod at tro, at effektiviteten stiger, ’bare’ fordi man ændrer opstaldningssystem.
Relaterede artikler
Kommentarer