Ny Lexion fik debut i kørvel

På Fyn har Jesper Hyldal indviet sin nye mejetærsker med naboens kørvelmark.

Ved Otterup på Fyn er der 2. juli blevet høstet kørvel, og det gik både nemt og med et godt udbytte. 

- Det er min nabo, Knud Rasmussen, som har nogle hektar, som jeg så høster. Og i år gik det fint. Vi høstede alle fire hektar med et udbytte på 6,5 kubikmeter per hektar, fortæller Jesper Hyldal fra sin campingferie, inden han i weekenden skal åbne ballet i sin egen rødsvingel. 

Du kan deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her

Jesper Hyldal har høstet kørvel for naboen i en del år og mener, at det er spændende at høste noget, der ikke er som så mange andre afgrøder. 

I år blev kørvelhøsten også lidt ekstra sjov, da det var ilddåben for Jesper Hyldals nye Lexion 7600. 

- Det tog vel tre timer at få høstet, når vi lige skulle indstille den nye maskine. Der går nok lige lidt længere før vi har vænnet os til den, fortæller Jesper Hyldal. 

Og det skulle der nu nok blive tid til. For Den fynske planteavler driver selv Nylundgaard med 430 hektar, og i alt regner han med at Lexionen kommer over 500 hektar i årets høst.

Først for ligger Rødsvingel i weekenden, men også blandt andet rajgræs, raps og forskelligt korn venter forude.

Med de indsendte fotos deltager Jesper Hyldal i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • Allerede høstet er: Rødsvingel og engrapgræs

Emneord

Skyd Høsten 2022

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle