Socialdemokratisk ordfører vil ikke umiddelbart være med til at udskyde kravet om fire procents brak til 2024, som EU-Kommissionen i weekenden ellers gav medlemslandene mulighed for.
Som det ser ud lige nu, skal danske landmænd næppe begynde at planlægge med, at de til næste år slipper for et krav om at udlægge fire procents ekstra brak.
I Danmark tyder det nemlig ikke på, at man vil udnytte den mulighed for at udskyde brakkravet med et år, som EU-Kommissionen i weekenden gav medlemslandene mulighed for.
Beslutningen skal træffes blandt forligspartierne bag Landbrugsaftalen fra efteråret sidste år, da det er igennem denne aftale, man politisk implementerer EU’s landbrugsreform, som brakkravet er en del af.
Og når kravet er en del af et politisk forlig, er det sædvanen, at der skal være enighed blandt alle partier bag forliget, som dækker over alle partier i Folketinget på nær Alternativet og Frie Grønne, hvis noget skal ændres.
Så selvom fødevareminister Rasmus Prehn (S), der tidligere har erklæret sig åben for at drøfte en udskydelse af det kommende brakkrav, og et flertal i Folketinget måtte ønske det, så kan kravet ikke bare udskydes uden videre.
- Nej, hvad skulle grunden dog være til det? Det skulle da kun være, hvis man kommer frem til at lave noget permanent natur i stedet for, sagde Søren Egge Rasmussen, landbrugsordfører for Enhedslisten, for en måned siden til LandbrugsAvisen.
Det skete efter, at både Venstre og De Konservative havde været ude med ønske om få udskudt kravet.
Minister holder ferie
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra fødevareminister Rasmus Prehn (S), der holder sommerferie, til hvordan han forholder sig til Danmarks mulighed for at udskyde brakkravet.
Fra Fødevareministeriet har man i stedet henvist til regeringspartiets landbrugsordfører, Anders Kronborg (S).
Og herfra lyder der ikke umiddelbart noget stort ønske om at udnytte muligheden for at udskyde brakkravet.
- Vi kan jo se i løbet af sommerferien, at klimaforandringerne rundt om os raser. Vi ser skovbrande i store dele af Europa, og der bliver sat nye varmerekorder. Jeg har selv lige været på Grønland i slutningen af juni, hvor jeg med selvsyn har kunne konstatere, hvor hurtigt indlandsisen smelter, siger Anders Kronborg, der tilføjer:
- Så jeg har det meget svært ved, hvis vi gang på gang, skal lave kompromiser, der går ud over den grønne omstilling. Så det er som udgangspunkt det grønne, der tæller, og derfor ser jeg ikke umiddelbart for mig, at vi skal til at ændre på de her fire procents brak, lyder det fra socialdemokraten.
Vil sikre fødevareproduktionen
At EU-Kommissionen har givet landene mulighed for at udskyde brakkravet til 2024, samt i øvrigt også et krav om afgrøderotation, som handler om, man ikke må dyrke samme afgrøde på en mark flere år i træk, er et forsøg på at øge kornproduktionen i Europa. En produktion, der er under pres som følge af krigen i Ukraine.
Ifølge EU-Kommissionen vil en udsættelse af brakkravet kunne sætte 1,5 millioner hektar tilbage i produktion.
- Et hvert ton korn produceret i EU vil bidrage til at øge fødevaresikkerheden på verdensplan, lød det i en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen fredag eftermiddag.
Fra Anders Kronborg lyder det:
- Selvfølgelig skal man holde fødevarekrisen under skærpet tilsyn. Men jeg ser det også sådan, at nu må folk huske på, at vi står i en klimakrise. Landbruget siger jo også selv, at det jo kan gå meget stærkere med at udtage lavbundsjorde, end det gør i dag.
- Derfor synes jeg ikke, at så snart man ser sit snit til det skal begynde at opdyrke brakjord, så skal man gøre det. Her skal vi tænke på klimaet først, lyder det fra Anders Kronborg.
Tidligst drøftelser om et par uger
Som nævnt har fødevareminister Rasmus Prehn tidligere erklæret sig klar til at drøfte, hvorvidt man skal udskyde brakkravet på de fire procent. Det skete senest for en måned siden i en skriftlig kommentar til Landbrugsavisen.
- Jeg kan sagtens forstå, hvis der er landbrugere, der tripper. Hvis der kommer et forslag fra EU-Kommissionen, vil jeg naturligvis både inddrage og tage det op i forligskredsen bag landbrugsaftalen, så vi sammen kan se på det med danske briller, lød det fra Rasmus Prehn.
I et notat til Folketingets Europaudvalg, der er udarbejdet i weekenden, lyder det endda også, at regeringen agter at støtte Kommissionens forslag, som giver EU-landene mulighed for at drage selvstændige nationale beslutninger, om hvorvidt man vil udskyde både brakkravet og kravet om afgrøderotation.
Allerede for en måned siden lød det fra Landbrug & Fødevarer, at det haster med en udmelding om, hvad Danmark har tænkt sig, da landmændene er langt i planlægningen for, hvad der skal sås på markerne næste år. Om ganske kort tid, så føres de planer ud i livet, når man begynder at så.
Først Drøftelser efter ferien
Eventuelle drøftelser i forligskredsen bag landbrugsaftalen om en udskydelse af brakkravet kommer dog først efter sommerferien, lyder det fra Anders Kronborg, og altså dermed først om nogle uger.
- Nu må vi se, om der er nogle, der fremsætter ønske i forligskredsen om at drøfte det her. Men vi kan jo se, at der er forligspartier, som allerede har været ude at afvise det, og det skal man naturligvis have stor respekt for. Når man indgår en politisk aftale, så er det, som står til troende, og skal man ændre den aftale, så skal der være enighed om det, siger han.
Så hvis et parti siger nej, så kan det ikke lade sig gøre?
- Ja, sådan plejer det at være i hvert fald, lyder det fra Anders Kronborg.
LandbrugsAvisen har også spurgt hos SF, hvordan de forholder sig til at udskyde brakkravet, men herfra er meldingen, at der bliver holdt sommerferie.
Hos Landbrug & Fødevarer blev nyheden i weekenden om, at EU-Kommissionen giver landene mulighed for at udskyde kravene ellers modtaget med glæde.
Omvendt har Danmarks Naturfredningsforenings præsident Maria Reumert Gjerding udtrykt stor skepsis.
15:15 tilføjet afsnit om notat til Folketingets Europaudvalg
