Efterspørgslen efter oksekød stiger fortsat: Noteringen stiger 50-100 øre per kilo

Himmerlandskød A/S oplever fortsat en stigende interesse for okse- og kalvekød og kan igen sætte noteringen op.

Det går kun kalve- og oksekødets vej lige nu. I hvert fald hvis man skeler til meldingerne fra de danske slagterier, som de seneste uger har løftet noteringen igen og igen. Og denne uge er ingen undtagelse, lyder det fra Himmerlandskød A/S.

Slagteriet løfter noteringen på flere kategorier med effekt fra denne uge. Det drejer sig om:

  • Kalve og kvier under 12 måneder tillægges 50 øre per kilo
  • Ungtyre under 24 måneder og kvier samt stude under 16 måneder tillægges 75 øre er kilo
  • Stude, kvier og unge køer under 42 måneder tillægges 75 øre per kilo
  • Køer over 42 måneder samt tyre over 24 måneder tillægges én krone per kilo

Selvom priserne er opadgående både for landmænd og for køberne af Himmerlandskød A/S’ produkter, så er handlen fortsat på et pænt niveau på hjemme- og eksportmarkedet.

De dyrere udskæringer afsættes med succes til foodservice og eksportmarkederne efterspørger bagfjerdinger og rygprodukter. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle