Landbrugsavisens høsthold bestående af seks unge gutter vil løbende opdatere fra høstlandet
Seks gæve unge landmænd har sagt ja til at dele deres høst med landbrugsavisen.dks læsere i de kommende uger.
Derfor kan du her møde de seks unge landmænd, i den rækkefølge de optræder i i videoen.
Navn: Thomas Poulsen
Alder: 26 år
Uddannelse: Produktionsleder januar 2021
Hvor: Løjt Kirkeby
Skal høste: 2500 hektar
Vigtigste afgrøder: Vinterbyg, hvede, vårbyg og raps
- Jeg arbejder på Birktoft I/S. Jeg kommer fra Bornholm, hvor jeg har 100 hektar. Jeg har også mine bedsteforældres ejendom i Sønderjylland med 13 hektar.
Navn: Oliver Vanner
Alder: 23 år
Hvor: Augustenborg
Uddannelse: EUX andet. hovedforløb
Skal høste: 240 hektar
Vigtigste afgrøder: Traditionelt sædskifte med raps og korn, primært til bytte til foder. Vi har dog i år lidt brødhvede og maltbyg.
- Jeg arbejder hos Tage Petersen, der også er byrådspolitiker.
Navn: Rasmus Larsen
Alder: 24 år
Hvor: Sæby
Skal høste: 270 hektar
Vigtigste afgrøder: Græs til slet, byg og raps
- Vi er et stutteri med 55 heste. Derfor har vi 30 hektar Rent græs til wraphø udover de 270 ha til høst, og sammen med byggen (hvorfra vi fjerner al halmen for at køre det ind i stalden) er det vores vigtigste afgrøder.
Navn: Rasmus Stenbæk Andersen
Alder: 24 år
Hvor: Give
Uddannelse: Andet hovedforløb juni 2020
Skal høste: 500-600 hektar
Vigtigste afgrøder: Kartofler er vores vigtigste afgrøde. Vi har selv 150 hektar, men skal i alt tage 500 hektar op. Så har vi vårbyg på over halvdelen af arealet. Derudover rug, hvede, vinterbyg, frøgræs og raps. Vi har også eget gennemløbstørreri.
- Jeg arbejder for Vibekær Kartofler v. Finn Bak Larsen, og vi har to ældre 30-fods New Holland mejetærskere, som det går løs i.
Navn: Michael Gad
Alder: 24 år
Hvor: Skærbæk
Uddannelse: Andet hovedforløb 2020
Skal høste: 1.400-1.600 hektar.
Vigtigste afgrøder: Da det er maskinstation og vi kører for kunder, så er der derfor heller ikke en afgrøde der er vigtigere end andet.
- Jeg arbejder på Gads Maskinstation I/S, hvor jeg også er vokset op. Min far ejer maskinstationen sammen med hans to brødre.
Navn: Jesper Kristensen
Alder: 27 år
Hvor: Bornholm
Uddannelse: Andet hovedforløb 2020
Skal høste: 200 hektar.
Vigtigste afgrøde: Hvede og byg, som fodres op i svinebesætningen. Derudover er der lidt almindelig rajgræs og raps.
- Jeg arbejder for min far, Kim Kristensen på Kjøllergård mellem Tejn og Gudhjem. Foruden de 200 hektars høst skal vi også presse halm for andre landmænd.