
For en amerikaner er det ikke sikkert, at det vækker den store klokke, når man siger Fendt 936 som for en dansk maskinstationsejer.
Men der er bevægelse i tingene. Agco har netop oplyst, at Fendt-brandet vokser med over 20 procent i første halvdel af 2022 mod samme tid året før.
Noget af det, som giver vækst, er salg af flere Fendt-redskaber og andre produkter, som ikke er traktorer. Derudover er der kraftig vækst for Fendt på både det nord- og sydamerikanske marked, hvor salget af Fendt-traktorer øges, lød det i beskeden fra Agco-ledelsen til børsanalytikere, som følger selskabet.
Det forventes således, at salget af Fendt- og Challenger-traktorer fordobles i år i forhold til niveauet for bare to år siden på de amerikanske markeder.
Agco producerer i nærheden af 20.000 traktorer med Fendt-brand om året.
Relaterede artikler
Kommentarer