Vårbyg giver godt på fynsk halvøs lette jord

Torben Thomsen har høstet vårbyg på Helnæs, og er godt tilfreds med udbyttet i den lettere jord.

Lige omkring syv ton per hektar på den lette, forblæste jord på den fynske halvø Helnæs. Det er resultatet efter at Torben Thomsen mandag tog hul sin vårbyghøst af sorten Wish. 

- Det er meget tidligt sået ud på Helnæs, hvor vi før også har haft tidlig hvede. Vi troede egentlig ikke det var klar, men så prøvede vi, fortæller den fynske landmand, som egentlig havde håbet at skyde vårbyggen som den første. 

Du kan deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

Han, og alle andre, blev dog overhalet indenom af Peter Forum Jørgensen, der allerede 13. juli høstede sin særlige vårbyg.

- Ham har jeg da godt set. Så var det bare det, lyder det lunt fra Torben Thomsen, der trods alt kan bryste sig af at være den første, der høster konventionelle vårbyg, som har indsendt til os på LandbrugsAvisen. 

- Det kører helt fantastisk. Det er fint tørt, og nemt at høste rent. Og omkring syv ton per hektar på den her lettere jord tegner godt for resten af høsten. For kan vi starte godt her, så bliver det godt, når vi rammer de bedre jorde, siger Torben Thomsen. 

De 30 høstede hektar vårbyg skal gå til grisene på bedriften, hvor Torben Thomsen har 500 søer. I alt er der 350 hektar med vårbyg: 

- Men der er også en del maltbyg, og den er ikke klar endnu, siger han. 

Høsten blev forestået med en Fendt Ideal 9, som kører tredje år i det fynske med svingende succes. Foran klarer et MacDon-skærebord på 40 fod  arbejdet. 

- Og det er vi utroligt glade for. Salmet set er vi godt tilfredse den kombination, siger Torben Thomsen. 

Torben Thomsen driver i alt 850 hektar jord, med engrapgræs, bakkesvingel, rødsvingel, rajgræs, raps, spinat, vårbyg og vinterhvede. 

Med de indsendte fotos deltager Torben Thomsen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • Allerede høstet er: Rødsvingel, engrapgræs, vinterbyg, alm. rajgræs, vårbyg, vinterraps, spinat til frø og vinterhvede.

Emneord

Skyd Høsten 2022

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle