Daniel Overgaard Pedersen får som den første landmand et storskala pyrolyseanlæg i samarbejde med Stiesdal ved sit biogas-anlæg.
- Vores biogasanlæg har altid kørt på rigtig meget strå fra halm og dybstrøelse. Det er der ikke ret mange biogasanlæg, der gør. Vi bruger 50 pct. stråprodukter og 50 pct. gylle - hvor mange andre kun bruger 10-20 pct. strå, og så separerer vi biogasgyllen, så vi får en ret stor fiberfraktion ud, fortæller han.
Han driver Brobak Landbrug i Vraa ved Hjørring med griseproduktion, planteavl og biogasanlæg og bliver nu det første landbrug med et pyrolyseanlæg i stor skala, så han kan langtidslagre kulstof i jorden.
Biokul
Et pyrolyseanlæg omdanner ved høje temperaturer restprodukter som f.eks. afgasset biomasse, til gas, varme og biobrændstof. Samtidig binder biokul op til 45 pct. af biomassens kulstof, så CO2 ikke frigives til atmosfæren. Godt halvdelen af den afgassede biomasses kulstof laves om til gas. Den resterende halvdel bliver til biokul.
Biokul er meget stabilt. Ved at pløje det ned på markerne, hvor det binder sig til jorden, kan kulstoffet lagres i jorden i mere end 500-1.000 år.
Derfor er biokul en særdeles effektiv metode til at langtidslagre CO2 og derved begrænse udledningen af klimagasser.
Læs mere om Daniel Overgaard Pedersens pyrolyseanlæg i august-udgaven af fagmnagasinet MARK, som udkommer 2. august.
Relaterede artikler
Kommentarer