Lus og andre skadedyr stortrives i det varme vejr

Det er et rigtigt lusevejr med gode temperaturer, hvilket fordrer en stor reproduktion af lus. Der blev varslet bygflueflyvning i starten af juni, og larverne er nu i gang med at underminere de ellers flotte vårsædsmarker, fortæller Mia Worsøe, økologikonsulent i Velas.

I de forgangne uger har vejret været varmt, og det har betyder, at lusene i ærter stortrives netop nu. Og det kan koste udbytte, fortæller Mia Worsøe, økologirådgiver i Velas. 

- Lus har det fortrinligt i varmt vejr, og de befinder sig lige nu gerne i topskuddet mellem bladene og blomsterknopperne. Luseangreb i blomstringsperioden kan betyde store tab, da kraftige angreb kan medføre afsnøring af blomster og dermed bælgen, fortæller Mia Worsøe.

Hun peger på, at lusene kan tage op til 25 pct. af udbyttet og endnu mere, hvis man har en svag afgrøde, hvortil der ikke kommer meget vand. 

- Heldigvis er ærterne mange steder i god vækst, og den største risiko er ovre. 

Mia Worsøe: - Den mest effektive måde at undgå kraftige angreb af bygfluelarver, er ved at så så tidligt som muligt.

Bygfluen lægger æg i vårsæden

Mia Worsøe peger på, at bygfluen i de seneste år også har forårsaget store udbyttetab særligt i vårhvede. 

Anden generation af bygfluen flyver i starten af juni, hvor den lægger æg i vårsæd, som udvikler sig til larver, der forårsager afgrødeskader.

- Den mest effektive måde at undgå de kraftige angreb på, er ved at så så tidligt som muligt. Særligt i vårhvede er problemet stort, men også vårbyg, havre og vintersæd kan få problemer. Sidste år konstaterede jeg angreb i al korn, men i år har jeg heldigvis kun primært set det i vårhvede sået i foråret samt i lidt ølandshvede og vårbyg. Men spørgsmålet er, hvad der kommer til at ske, siger Mia Worsøe. 

Vårsædens udviklingsstadie bestemmer følsomheden og dermed skaderisikoen. Derfor kan man, hvis forholdene er til det, så i november måned og derved rykke vårhvedens udviklingsstadie i forhold til fluens flyvningstidspunkt, så man giver afgrøden et fysiologisk forspring og derfor minimerer risikoen for skader.

Man risikerer dog omvendt, at man ikke kan holde proteinprocenten grundet et højere udbytte og derfor en slags fortyndingseffekt. 

Bygfluelarve i hvede.

Store områder ødelagt på Sjælland og Fyn

Også kløverhovedgnaveren med sine larver og en del kløversnudebiller er at finde rundt omkring på de økologiske hvidkløvermarker, som ellers står rigtig flot og blomstre. 

- Når vi kigger nærmere på markerne, kan vi se både kløverhovedgnaverlarver og en del kløversnudebiller. De er den største trussel mod dyrkning af hvidkløverfrø, og vi kan særligt i store områder af Sydsjælland og Fyn konstatere, at dyrkningen ikke længere lykkes tilfredsstillende i en grad, så frøavlen økonomisk giver mening. Udbyttetabet er simpelthen for stort, fortæller Mia Worsøe, der i de forløbne uger har været igennem en lang række hvidkløvermarker på både Sjælland og Fyn. 

Hun peger på, at især kløverhovedgnaverlarven udgør en stor risiko for udbyttetab, da larverne æder både bælge og frø.

Angrebene kan medføre, at en ellers flot mark med god bestøvning og bælgudvikling ikke giver noget udbytte overhovedet.  

- På Sjælland har flere økologiske hvidkløverfrøavlere eksperimenteret med at pudse og fjerne plantematerialet hurtigt efter for at fjerne kløverhovedgnaverne og kløversnudebillen. Hvis man fjerner plantematerialet efter pudsning, så fjerner man også de kommende generationer af skadedyrene, fordi de to arter kun lægger æg en enkelt gang per sæson. Det gør, at man kan tage en stor procentdel og forhåbentlig reducere bestanden over tid, siger Mia Worsøe.

Kløverhovedgnaverlarve.

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.