Aksløberens larve. Aksløberlarverne trækker blade ned i jorden. Vil man finde dem, skal man grave ca. 25-35 cm ned i jorden, hvor de er om dagen. Om natten ’græsser’ de på afgrøden. De er lettest at finde i udkanten af angrebet.ArkivfotoAksløberens larve, der især forårsager skader i vintersæd og frøgræsmarker i efteråret, bliver sværere at bekæmpe fremover.
Hidtil har eneste tilladte bekæmpelsesmiddel været Avaunt, som har haft en relativ god effekt på skadegøreren, men det er nu udgået af markedet.
Avaunt må ikke længere sælges i detailleddet. Eventuelle dunke på lager hos landmanden må anvendes frem til 20. september 2022, hvorefter midlet er forbudt at anvende.
- Det giver en helt ny situation for bekæmpelse af aklsløberens larve, for med Avaunt udgået af markedet er der ingen kemiske løsninger længere, påpeger Martin Kudsk, planteavlskonsulent hos Agrovi.
Aksløberen opformeres især i stubmarker og i flerårige frøgræsmarker eller vedvarende græsmarker. Billen er glad for mild og løs jord. I korn gælder at jo tidligere såning, jo større risiko er der for angreb.
Larverne æder planterne, som lige så stille og nærmest ubemærket forsvinder, så marken til sidst får et fræset udseende
Martin Kudsk fortæller, at angrebsgraden af aksløberens larve er steget jævnt hen over de seneste 20 år, hvilket formentlig skyldes at reduceret jordbearbejdning har bredt sig, ligesom et varmere klimaet kan have en effekt.
Der er nu et bælte hen over Sjælland, Langeland og videre over på Fyn, hvor aksløberens larve er en hyppigt set skadegører. Tidligere har billen været relativt stedbunden, men i dag er det ikke kun enkelte marker, som er ramte, men hele kommuner, fortæller Martin Kudsk.
To løsninger fremover
Martin Kudsk anbefaler, at man fremover som landmand for en start bliver meget præcis på, om egne marker er udsatte for angreb af aksløberens larve. Det kan være tilfældet, hvis man selv eller naboen har oplevet angreb, hvis en nabo har flerårige frøgræsmarker eller vedvarende græs, og hvis jorden er løs og mild.
Ifølge planteavlskonsulenten har landmanden fremover kun to mulige løsninger, hvis han har problemer med aksløberens larve.
1. Landmanden kan stubbehandle sine marker umiddelbart efter høst for at forhindre at aksløberen lægger sine æg i stubben, såfremt dette vil være gavnligt set i en helhedsvurdering. Stubbehandling har størst effekt ved aftentide og om natten. Desuden har det effekt at pakke jorden ved såning, idet billen ikke bryder sig om kompakt jord.
2. Oplever man angreb i sået vintersæd i efteråret, kan man reparere marken ved isåning. Dette hjælper dog ikke i tilfælde af et mildt efterår, hvor larven i så fald vil trives og kan gøre skade helt frem til jul.
Relaterede artikler
Kommentarer