Langelandsk purløg til frø i hus: Vi høstede ind imellem småbyger

Knud Rabølle, Langeland, fik tirsdag alle 4,5 hektar 1. års purløg høstet og i hus. Trods en lidt tørkeramt afgrøde forventer han et normaludbytte.

Knud Rabølle, Eskebækgaard ved Rudkøbing på Langeland, høstede alle bedriftens 4,5 hektar 1. års purløg tirsdag i denne uge, og det ser ud til at lande godt.

- Vi høstede mellem nogle småbyger, men frøene er fint modne og det høstede materiale mere tørt end normalt, fortæller Knud Rabølle, der er en erfaren avler af purløg til frø.

Afgrøden blev nedvisnet fire dage tidligere med 0,50 liter Reglone pr. hektar i højt solskin og med god effekt. 

Høsten blev klaret af en Claas 6800 Lexion udstyret med Convio sejlskærebord. Pilot var Knud Rabølles søn, Gustav, og med i kabinen sad også Gustavs søn Emil på 10 år og bonussøn Alfred på otte år. 

Du kan deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her

Forventet udbytte i purløget er 300 kg renvare pr. hektar. Foto: Knud Rabølle

Forventet udbytte: 300 kg renvare pr. hektar

Knud Rabølle forklarer, at mejetærskeren tager en del materiale, fx avner og stængel, med i tanken under høsten, og derfor kører han den høstede vare igennem mejetærskeren en ekstra gang efter nedtørring på plantørreri til 10 procent vand.

- Hvis vi har 10 kubikmeter med hjem fra marken, er der tre kubikmeter tilbage, efter vi har kørt det gennem mejetærskeren anden gang, fortæller han.

Den dyrkede sort har et udbytteindex 100 på 250 kg renvare pr. hektar, og det når Knud Rabølle stort set altid over.

- I purløg høster vi normalt mellem 250-500 kg renvare pr. hektar, og i år regner jeg med 300 kg. Afgrøden er lidt tynd i det, og selv om vi har god JB 5-6-7 jord, er det er nok tørken i dele af april og maj, der har taget toppen af udbyttet, vurderer han.

Purløget blev sået i april 2021 med falsk såbed, og afgrøden er radrenset fire gange. Frøene leveres til Jensen Seeds, og der høstes normalt tre til fem gange på purløget. Den forventede pris er ca. 100 kr. pr. kg. 

Eskebækgaard omfatter et markbrug på ca. 300 hektar plus 150 hektar i pasningaftale med stor vægt på specialafgrøder.

Udover vårbyg og vinterhvede dyrkes til høst i år engrapgræs, hvidkløver, rødsvingel, purløg til frø, sukkerroefrø, valmuefrø, kørvel til frø og skorzonerrod til frø.    

Med det indsendte billede deltager Knud Rabølle i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.

 


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Emneord Skyd Høsten 2022

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.