Landmand med 652 hektar: Jeg udlægger græs eller kløver i alle afgrøder

Af Søren Bilstrup, økologisk planteavler - fortalt til Stig Bundgaard

Det er en travl tid lige nu. Vi er begyndt på første høst af græs, høsten af de andre afgrøder nærmer sig, og samtidig er vi ved at forberede os på næste sæson.

I dag (fredag 10. juni, red.) skal jeg til avlermøde hos Aurion i Hjørring, som jeg for ny høst leverer emmer, vinter-enkorn og spelt til. Her skal jeg høre om dyrkning, priser og markedet for de afgrøder, de vil have kontrakt på. Måske får jeg også en aftale for næste års arealer.

Aurion vil muligvis til at gå ind i afgrøder som linser, bønner, quinoa og boghvede. Hvem ved, om jeg har nogle af de afgrøder på markerne i kommende dyrkningssæson.

Frontmonteret 8 meter radrenser i arbejde midt i maj i lupin-vårhvede.

Græs høstet til 700 wrapballer

Vi er lige blevet færdigt med at høste 1. slæt kløvergræs, som er blevet til 700 wrapballer. 

De skal leveres til foder til Hereford-besætningen på Kaas Hovedgaard, som vi forpagter jord af. Aftalen er at vi skal levere i alt 600 wrapballer pr. år, og dertil kommer 400 wrapballer til andre aftagere.

450 baller er produceret af græs fra 1. slæt af en kløvergræsmark på 30 hektar, hvoraf 10 hektar er købt af en kollega, som jeg til gengæld sælger lupin-vårhvede til. 

Derudover har vi afpudset rødkløver og hvidkløver til frø samt kasseret en frøgræsmark, og det er der kommet 250 wrapballer ud af.

Til wrapballer har vi afpudset blandt andet hvidkløver, hvor genvæksten er godt igang.

Hamp sået sent

Vi har sået i alt 44 hektar hamp ad to omgange. 

Hampen bliver sået med vores 8 meter Cameleon-såmaskine. Afgrøden kræver et særligt godt såbed.

Frøene bliver sået i 1-2 centimeters dybde, og det er meget vigtigt, at de ligger oven på løs jord. Sidste år fik vi en dårlig hampemark, fordi det var vådt under såningen, og den tunge jord blev for pakket.

28 hektar hamp er sået 23.-24. maj efter der var udført kvikbekæmpelse frem til 15. maj, hvorefter der blev tilført gylle og pløjet. Med hampen blev der samsået udlæg af alm. rajgræs til frø plus 1,5 kg hvidkløver til N-fixering.

Planen er at der skal gå fedekvæg på rajgræsmarken i efteråret, og efter høst af græsfrøet næste sommer skal kvæget efterfølgende igen sættes på marken. Den model har jeg ikke prøvet før, og det bliver spændende at se hvordan det fungerer.

De sidste 16 hektar hamp blev sået 4. juni, efter det blev besluttet at nedpløje en del af en mark med rajsvingel til frø. Rajsvingelen har stået dårligt og er også plaget af en del spildfrø af rødkløver fra for to år siden. Det er en sen såning, men jeg er ikke bekymret, og afgrøden skal nok komme fint frem til høst.

Efter råd fra en erfaren kollega har jeg valgt ikke at radrense hampen. Med et perfekt såbed, som jeg i år fik lavet modsat sidste år, vil hampplanterne nemlig hurtigt gro fra ukrudtet, når de kommer op, og desuden kan afgrøden risikere at tage skade af radensningen. 

I hampen sået 23.-24. maj er der udlagt rajgræs til frø.

Tør gyllekørsel

For vintersæd og frøgræsserne er jeg lidt bekymret for udbyttet. 

Vi fik alt for lidt nedbør, som det i øvrigt var gældende for hele egnen, da gyllen blev kørt ud i perioden fra midt i marts til først i maj. Der skal helst nedbør til for at gyllen kan sive ned. Jeg kan godt frygte, at vi i år ikke får udnyttet kvælstoffet godt nok.

I vintersæden har jeg set lidt tørkeskader, og i 31 hektar vinterbyg synes jeg at aksene er for lidt små. I frøgræsset med to rajgræsser og to svingeler har der været nogle tørkepletter at se, men jeg synes dog at afgrøderne nu har rettet sig flot og står fantastisk nu. 17 hektar timote står også fremragende. 

Rødkløver og hvidkløver til frø har jeg svært ved at vurdere, efter der er foretaget en afpudsning, og der efterfølgende er faldet 20 mm nedbør i ugen efter pinse. Jeg tror kløveren kommer godt i gang igen, og plantetallet er fint, ligesom det også er i frøgræsserne.

For kløveren afhænger udbyttet naturligvis af bestøvningen. Jeg skal have sat bier ud inden for de næste 7 til 14 dage, når de første planter blomstrer.

For hvidkløver er udsætning af honningbier altafgørende for et godt udbytte. 

Til rødkløver udsætter jeg indkøbte kasser med humlebier, som med deres længere tunge kan nå ned til nektaren i blomsterne. Normalt udsætter jeg en kasse med humlebier pr. hektar, selv om firmaet anbefaler to kasser, men jeg regner med at naturen kan klare resten, fx hvis der er skel og hegn med mulighed for mange naturlige bestøvere.

Prisen for humlebier er mellem 500 og 1.000 kr. pr. hektar, og det kan være svært at vurdere, hvad man får for pengene.

Samdyrkning af vårhvede og lupin  - og med blomstrende agerkål.

Radrensning i spinat, karse og hør

De kommende dage skal vi radrense for anden og sidste gang i 3 hektar spinat til frø. Her kommer vi også til at håndluge på grund af en del spildraps.

Både 16 hektar karse til frø og 14 hektar hør til frø skal radrenses for tredje gang, og måske en gang til senere. Radrensningerne bliver lidt på bagkant på grund af ugens regnvejr.

Karsen er kommet op ad to omgange med 14 dages mellemrum i klumper rundt omkring på marken. Efter såbedet var tilberedt, kom der nattefrost, og vi ventede derfor længe med at så. Resultatet var, at en del af jorden blev for tør.

Set i bakspejlet skulle vi have sået dybere, som jeg forsøgsvist gjorde i første træk, og her kom alle planter perfekt op. Afgrøden retter sig nu, men den kommer til at blive mere beskidt end normalt.

Alle tre ovennævnte afgrøder er forholdsvis åbne, så alt ukrudt er per definition problemukrudt. 

I karse til frø er der alt for meget ukrudt i form af blandt andet spildraps og hanekro, og radrenseren kommer på en vanskelig opgave.

Hovedafgrøder med græs eller kløver i bunden 

Et af de principper, jeg arbejder intensivt på at indføre for både vår- og vintersæd, er isåning af kløver til kvælstoffixering, udlæg af græs eller kløver til frø, eller udlæg af græs til efterafgrøde.

Det sker helst ved såning separat på hver anden række eller alternativt ved samsåning med hovedafgrøden, men det afhænger blandt andet af frøstørrelse.

Jeg får efterhånden mere og mere  erfaring med denne praksis.

Her i foråret har jeg kun ca. 50 hektar, som ikke har isået kløver eller græs, og det skyldes at jeg her kommer til at bekæmpe kvik i efteråret på markerne, eller at der skal sås vinterkorn. Til vinter kommer kun en enkelt mark til at stå sort.

Jeg kan nævne en række eksempler for denne sæson:

• I 28 hektar hamp er der samsået rajgræs til frø plus isået 1,5 hvidkløver pr. hektar på hver anden række til at samle N til afgrøden
• I 25 hektar ital. rajgræs til frø er der sået 2 kg rødkløver pr. hektar på hver anden række for at samle N. Afgrøden står flot og grøn, og jeg synes kløveren giver noget positivt til rajgræsset og jorden udover N-forsyning, uden jeg kan sætte ord på det.
• 20 hektar våremmer er sået efter en forfrugt, som var isået rødkløver i foråret for at samle N. Jeg har kun tilført det halve N i gylle som normalt til emmeren. Afgrøden står utrolig flot og grøn, så isåning af 2 kg rødkløver har været en meget billigt måde at skaffe halvdelen af N-forsyningen med. Jeg vil prøve det samme med alm. rajgræs, og se hvad der sker.
• I vårkorn og 26 hektar hestebønner, som bliver blindstriglet 1-2 gange og radrenset 1-2 gange, er der udlagt rødkløver til frø eller græs til efterafgrøde ved 2. radrensning

For at få et vindue til at bekæmpe kvik i foråret betyder det så, at jeg enten går på kompromis med såtidspunktet eller i højere grad vælger nogle afgrøder, der kan sås sent, som fx hamp og hør.

Her er der udlagt kløver i en rugmark.

Afprøver efterafgrødeblanding

Som et forsøg vil jeg i efteråret efter 20 hektar vinterbyg prøve at så en efterafgrødeblanding med forskellige plantetyper, blandt andet N-fixerende arter, for at se hvad sådan en kan. 

Jeg er specielt interesseret i at se, hvad sådan en blanding kan tilføre jorden af kulstof og kvælstof, og hvordan den påvirker jordens tæthed, som er interessant i forhold til harvning mod rodukrudt, og hvor godt ukrudtet bliver dækket til af jord.

Jeg har endnu ikke valgt, hvilke arter der skal med i blandingen. Måske køber jeg en færdig blanding, eller også laver jeg den selv af forskellige frø, jeg har stående, fx  boghvede, vikke og kornarter.