For nogle landmænd er reglerne om efterafgrøder nærmest uspiselige

Man kan ikke fortænke landmænd med lerjord og krav om 40-50 procent efterafgrøder på deres marker, at de synes kæden er hoppet af.

Tabet er til at føle på.

De høje krav om efterafgrøder gør, at sædskiftet på ejendommen smadres i forhold til det, der er økonomisk optimalt.

Der er nemlig himmelvid forskel på, om der kan dyrkes vinterhvede, som let giver 8-10 ton pr. hektar – eller om der skal dyrkes vårbyg, som med risiko for dårlig etablering set over en årrække ikke kan forventes at give ret meget mere end halvdelen af udbyttet i vinterhvede.

Tab er fordoblet

For et år siden kunne landmænd med 300 hektar i sådanne områder forvente et tab på cirka 200.000 kroner på grund af kravene om målrettede efterafgrøder.

Med de nuværende afgrøde- og gødningspriser er tabet dobbelt så stort. Er gødningen til afgrøderne købt billigt, går man glip af en endnu højere indtjening. Derfor vil tabet være den nette sum af en halv million. 

Det er mange penge. 

Der er derfor ikke noget at sige til, at der på lerjord i nogle områder af landet er lokal modstand mod de massive krav om dyrkning af målrettede efterafgrøder.

Situationen bliver ikke bedre af, at udpegningen af de såkaldte kystvandsoplande har udviklet sig til noget, der for den enkelte landmand kan minde om russisk roulette.

Således kan det, der for fem år siden var det endegyldige svar på, hvor der skulle sættes målrettet ind med efterafgrøder ved offentliggørelse af nye kort over kystvandsoplande vise sig at være ændret markant.

Det kan på et splitsekund ændre mulighederne for at praktisere godt landmandskab med et godt og sundt sædskifte på ejendommen.

Smarte løsninger

Landmænd vil gerne dyrke efterafgrøder, hvor det giver mening. På ejendomme med lerjord, hvor der er krav om 40-50 procent efterafgrøder, giver det dog ikke mening.

Der er gode alternativer til efterafgrøder: Tidlig såning og præcisionslandbrug.

Men vi skal have flere i fremtiden.

Tidlig såning af vintersæd er et godt alternativ for nogle. I de sydlige egne af landet kan tidlig såning af vintersæd dog være det samme, som at lave en åben invitation til problemer med græsukrudt, luseangreb og havrerødsot og andre skadevoldere. Problemer, som giver tab på den både korte og lange bane.

Præcisionslandbrug er helt oplagt som alternativ til efterafgrøder. Lige nu kan man ved at praktisere præcisionslandbrug vinterraps eller vintersæd blive fritaget for at dyrke efterafgrøder i forholdet 11:1.

Den slags løsninger skal vi have flere af. Det er løsninger, der peger fremad og udvikler landbruget til gavn for landmændenes konkurrenceevne med landmænd i det store udland og dermed en økonomisk fremtidssikring.

Dertil kommer, at præcisionslandbrug har nogle helt oplagte fordele i forhold til miljøet.

Det gælder både i forhold til at sikre en mere optimal udnyttelse af næringsstofferne på den enkelte mark og i forhold til at reducere forbruget af kemi.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark online.