Carbon-farming kan blive en ny driftsgren

Carbon-farming er et nyt begreb, du skal lære at kende. Det kan blive det nye sort.

Af Erik Sandal, chefrådgiver, Planteavl Velas, [email protected]

I takt med øget fokus på landbrugets rolle i udledning af klimagasser dukker begrebet carbon-farming hyppigere og hyppigere op. Hvad er farbon-farming?

Med carbon-farming menes indførelse af dyrkningstiltag (arealanvendelse, dyrkningssystem etc) som resulter i fjernelse af CO2 fra atmosfæren og lagring af kulstof i plantemateriale og jord.

Carbon-farming er en succes, når der sker netto lagring af kulstof i planter og jord ved en ændret praksis (Munkholm  2022).

Stort klimapotentiale i carbon-farming

Det er anslået, at de danske mineraljorde samlet set indeholder 1.275 mio. ton CO2. Til sammenligning er målsætningen for Danmarks reduktion af CO2 fra 2019 til 2030 på 23 mio. ton CO2 (Munkholm 2022). 

En betydelig del af det organiske kulstof, der tilføres, frigives igen som CO2.

Jo lavere jordens indhold af organisk materiale er, jo større mængder kan lagres inden der opstår balance mellem tilførsel og frigivelse.

Carbon-farming vil derfor have størst succes på jorde, hvor der gennem en mange år ikke er tilført organisk materiale. På disse jorde vil der endvidere opnås en væsentlig forbedring af jordens dyrkningssikkerhed.

Hvordan kan carbon-farming praktiseres?

I det følgende beskrives nogle dyrkningstiltag, der kan øge jordens indhold af organisk materiale. 

Efterafgrøder: Når efterafgrøder nedmuldes eller efterlades på jordoverfladen tilføres jorden organisk materiale og dermed kulstof. En del af dette lagres i jorden som humus. 

Skovlandbrug: Tilplantning af landbrugsarealer med skov eller kombination af landbrugsafgrøder og skov kan også være en vej til at lagre kulstof, primært i vedmassen. 

Reduceret jordbearbejdning/Direkte såning: Ved at minimere jordbearbejdningen nedsættes omsætningen af jorden organiske materiale, og der dannes stabile jordaggregater, som beskytter humuspartikler mod omsætningen. 

Afgrødevalg: Flerårige græsmarker vist at have en god evne til at tilføre jorden ekstra kulstof. 

Tilførsel af organiske restprodukter: Tilførsel af alle former for organiske restprodukter (husdyrgødning, halm, kompost med videre) vil ligeledes øge jordens indhold af kulstof. 

Tilførsel af biokul:. Biokul omsættes i modsætning til andre kulstofforbindelser kun langsomt. Derfor vil kulstoflagringen være næsten permanent. 

Stor international fokus på carbon-farming

Det er således med god grund, at der især på EU-plan er stort fokus på carbon-farming, og det forventes at der afsættes betydelige midler til udvikling og forskning, ligesom det forventes at mange af elementerne i carbon-farming vil indgå i fremtidige støtteordninger. 

Desværre er der ikke det samme fokus i Danmark, hvor der især satses på udtagning af lavbundsjorden og fremstilling af biokul. 

Uanset dette vil carbon-farming komme i fokus i fremtiden, også her i landet.

Vi har således allerede set en hurtig udvikling på området indenfor udstedelse af klimacertifikater.

Carbon-farming kan derfor fremover også blive et forretningsområde for landmanden. Enten ved salg af certifikater eller ved at sælge certificerede produkter fra dit landbrug.

Kilder: Munkholm 2022: Lars Munkholm, Århus Universitet, indlæg plantekongressen 2022 session 29.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.