Overblik: 5 mobile tørringsanlæg - klarer nerverne i høst

Mobiltørreriet kan gøre en våd afgrøde lagerfast, imens der høstes. Skal nedtørringen ske nonstop uden hjælp fra medarbejdere, skal der dog mere til end blot tørreriet. Se oversigten med nøgledata for fem mobile tørringsanlæg på det danske marked.

Et mobiltørreri kan redde avlens kvalitet i ekstremt våde år, hvor håndtering i tørresilo eller navnlig på planlager kan være umulig. 

Gælder det i stedet en mere typisk halvvåd dansk høst, sikrer mobiltørreriet, at man ufortrødent kan høste korn med op til 20 procent vand, som løbende kan nedtørres til eksempelvis 13,5 procent.

På den måde laver mobiltørreriet kornet lagerfast som en del af høsten, og efter en nedkøling er korntørring ikke noget, der skal spekuleres mere over.

Netop kravet om at tørring skal afsluttes samtidig med høsten, er en af de tungtvejende grunde, når valget falder på mobiltørrerier. En anden fordel er at det kan være billigere end tørrefasciliteter i siloer ved anlæg på over 3.000 til 4.000 tons.

Tører automatisk til ønsket vandprocent 

Ved start indtaster man en ønsket vandprocent, som kornet skal have når det forlader tørreriet. Det krav opfylder tørreriet automatisk ved at regulere på gennemløbshastigheden. 

Kan den ønskede vandprocent ikke opnås, uden at kornets maksimalt tiladte temperatur overskrides, må det tørres ad flere omgange.

Typisk kan vandindholdet sænkes seks til otte procent uden fare for at ødelægge spireevnen i eksempelvis maltbyg eller fremavl. 

Skal hele processen lige fra aftipning til slutlagring ske automatisk, kræver det at kornet tilføres løbende fra eksempelvis en eller flere forsiloer. Alternativt vælges typisk en stor tipkasse eller et påslag sammen med en bufferplads. Dette set-up kræver pasning igennem natten. 

Portionstørreri til det grove

I praksis flyttes mobiltørrerierne sjældent, som navnet ellers antyder. Oftest bliver det blot til en tur under tag efter brug.

Når det en gang skal sælges, gør flytbarheden det dog til en mere attraktiv salgsvare end et stationært anlæg . 

Portionstørreriet på hjul, eller vogntørreriet, er derimod helt mobilt. Her sørger lodrette snegle for kontinuerlig opblanding og muliggør tørring af alt fra græsfrø, over korn, majs og bønner, til visse restprodukter.

Vogntørrerierne kan leveres traktordrevne, hvorved man kan tørre over alt. Flere lejes derfor også ud.

 

KLIK PÅ BILLEDET HERUNDER FOR AT SE OVERSIGTEN

Redaktionens deadline for denne artikel: januar 2021

Bemærk, at ovenstående oversigt er tænkt som en inspiration. Listen er ikke nødvendigvis komplet med alle  mobile tørringsanlæg, der forhandles i Danmark.

Kontakt redaktionen, hvis du mener der er andre mobile tørringsanlæg på det danske marked, vi bør medtage i en senere opdatering: [email protected]

Faktaboks

6 fokuspunkter ved køb af mobil tørringsanlæg

  • Hvordan skal tørreriet fødes?
  • Hvor hurtigt kan det håndtere en normal dagshøst?
  • Hvilken rengøring kræves ved sortsskifte?
  • Skal det kunne tørre specielle afgrøder hvorsomhelst?
  • Skal nedkøling ske på lageret eller i tørreriet?
  • Hvor bliver støv og eventuel afrensning af?

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.