Først blev Jesper Arnth lidt nervøs over, at forsyningsselskabet ville indvinde drikkevand under hans marker. Derefter øjnede han nye muligheder, som kommer bedriften til gode.
Det kan godt give et sug i maven, når vandværket vil til at indvinde drikkevand under ens marker og sætte begrænsninger for brugen af sprøjtemidler på arealerne. Det oplevede Jesper Arnth, Outrup, også, men efterhånden som tanken modnede, åbnede der sig nye muligheder.
"Før i tiden skulle man have en sprøjtefri zone på 25 meter rundt om en drikkevandsboring, i dag skal vi stoppe med at sprøjte markerne på 80 hektar, og så lægge en sprøjtefri zone uden om det, så det ændrer jo driften fuldstændig", siger han.
Gennem tiden har arealerne været brugt til roer, majs og græs dyrket konventionelt, men kildefeltet er mere end 100 meter under jorden og analyser har vist, at vandet på ingen måde er påvirket af landbrugsdrift.
"Forsyningsselskabet har sendt bølger ned i jorden fra helikopter og ATV for at undersøge undergrunden. Det har vist sig, at der er store aflejringer fra istiden med lerlag henover, som beskytter vandet", siger han.
Overvejende græsjord
Som mælkeproducent dyrker han mest majs og græs. De 80 hektar, som selskabet Din Forsyning vil have udlagt som boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor man ikke må sprøjte, er overvejende græsjord.
"Græs er til at dyrke uden ukrudtsmidler, og den majs vi stadig dyrker derude, må vi så strigle og radrense noget mere, end hvis vi kunne sprøjte. Vi må heldigvis stadig placere startgødning, så majsen får et forspring frem for ukrudtet. Det er til at gå til for os, fordi vi ikke har en masse specialafgrøder på arealerne", forklarer han.
Jesper Arnth har dog planer om at lægge et stort areal ud med solceller i samarbejde med naboer. I alt 212 hektar fordelt på seks lodsejere, og solcellerne vil dække en del af BNBO-området.
"Der er i forvejen en del vindmøller derude, og der er meget tyndt befolket, så det er et godt område til solceller", siger han.
Multifunktionelt
Han ser det som et multifunktionelt område med grundvand, græs, solceller, vindmøller, minimal påvirkning af naboer, og det understøtter også hans ambitioner om bæredygtighed. Placeringen er også tæt på biogasanlæg, så strømmen fra solceller evt. kan bruges til power to X – altså at lave el og gas til flydende brændstof.
Solcelleparken bliver omkranset af hegn, men da hegnet er hævet over jorden, kan mindre vildt passere, og selv rådyr kan komme ind.
"Biodiversitetsfaktoren øges med faktor 1,8, fordi arealerne bliver så godt som urørt, og der er mange steder, dyrene kan komme i skjul", siger han.
Græsset skal enten holdes nede med får, eller også skal det slås af og hentes hjem til kreaturerne på gården.
God proces
Jesper Arnth har i modsætning til så mange andre en god oplevelse af processen omkring at få jord inddraget i BNBO-område.
"Jeg tror, man skal være proaktiv og komme med konkrete ønsker. Modparten har heller ikke prøvet det før. Vi har fået noget positivt ud af det, men hvis man havde specialproduktion, var det måske bedre at sælge jorden og få erstatningsjord, hvor man kunne dyrke afgrøderne", siger han.
Faktaboks
I top på klima for mælkeproducenter
- Jesper Arnth er kåret som Fremtidens Landmand i kategorien bæredygtighed. Dels ligger han i toppen i Arlas klimatjek, dels arbejder han bl.a. gennem digitalisering for effektivisering af sin fodring, som er det, der batter mest på klimasiden. På gården sørger han for at genanvende energi, vand med mere i alle sammenhænge, hvor det er muligt. Samtidig arbejder han med energiproduktion og social bæredygtighed.
Vittarpgård
- 540 køer, holstein, leverer 6,3 mio. kg mælk til Arla
- Malker 3 gange dagligt i DeLaval malkekarrusel med 40 pladser
- Non GM og et-hjertemælk
- 300 hektar, køber foder af maskinstationen på til en på forhånd aftalt pris baseret på FE/Mj, har købt 2,7 mio.
- Leverer gylle til biogas, andel i vindmøller
- 9,5 medarbejder, lejer en ud, en på skole – arbejder hver 3. weekend, arbejder selv hver lørdag morgen og evt. søndag nat
- Jesper Arnth (38). Gift med Nina, der er skolelærer
- 3 børn: Carl 7, Ellen 4, Johannes 1