Præcisionsteknologi i landbruget bliver mere og mere populært. Dette er også tilfældet inden for husdyrproduktion, hvor flere og flere penge tilflyder forskning på området.
Præcisionsteknologi brugt i griseproduktionen vil kunne øge velfærden for dyrene enormt, og dette gælder især for et de største problemer, nemlig halthed hos søer.
Her kan teknologien blandt andet omfatte anvendelse af sensorer til at observere søer, som kan give en indikation af dyrenes gang og aktiviteter og dermed analysere om nogle af søerne viser tidlige tegn på halthed, skriver netmediet Pig Progress.
Halthed er et almindeligt forekommende skavank i griseproduktionen og er en typisk årsag til aflivning. Ved en tidlig diagnosticering og håndtering er der større chance for en effektiv behandling.
Ved forskellige studier ved hjælp af fx trykmåtter, vægtplader og et accelerometer (måler dyrets acceleration) har man påvist, hvordan sensorer, som måler søers aktivitet, asymmetrier i deres gang og sammenligning af trykket de ligger på hver klov, kan diagnosticere haltheder 14 dage før de ansvarlige i stalden er i stand til det.
Er soen under bare en mindre smertepåvirkning, vil hendes adfærds- og gangmønstre ændre sig, og dette kan sensorerne måle.
Sensorerne kan dermed sikre, at håndteringen af haltheder hos søer sker, før problematikken bliver stor for soen.
Svære haltheder påvirker både soens velfærd, men også kan give økonomiske tab. Dette kan i mange tilfælde undgås ved tidlig behandling.
Relaterede artikler
Kommentarer