Der skal nok være kunder, måske også blandt landmænd og maskinstationsejere, som har udsat købet af deres næste pick-up, indtil den nye VW Amarok lander. Og det gør den i Danmark sidst på året. Det er stadig en hårdfør sag beregnet til en krævende hverdag, men nu er den begavet med et væld af nye assistentsystemer og et udvalg af fem turbomotorer med ydelser fra 150 til 302 hestekræfter.
Allrounderen til både vej og terræn er designet og udviklet i Tyskland og Australien, og den produceres i Sydafrika. Volkswagen Erhvervsbiler har solgt over 830.000 Amarok af første generation i Europa, Australien, New Zealand, Afrika, Nordasien samt Syd- og Mellemamerika.
Anden generation er ny hele vejen igennem. Pickuppen fås i udstyrsvarianterne Amarok, Life og Style samt topversionerne PanAmericana (offroad-styling) og Aventura (en mere eksklusiv styling).
Den nye Amarok kommer på markedet med en firedørs dobbeltkabine og todørs enkeltkabine. Med sine 5.350 millimeter er den nye Amarok 96 mm længere end forgængeren. Akselafstanden på 3.270 mm er 173 mm længere end forgængeren, og det giver mere plads, især på anden sæderække i dobbeltkabinen.
Amarok med firehjulstræk, der er standard på flere markeder, har angiveligt et sæt kkapable offroadegenskaber og en større vadedybde end forgængeren, 800 mm i forhold til forgængerens 500 mm.
Som i forgængeren er der i bunden af ladet plads nok til en europalle på tværs mellem hjulkasserne. I SingleCab-versionen er der sågar plads til to europaller på tværs. Lasten fastgøres med øjer til ladets bund, der desuden kan lastes med op til 500 kg. Ligesom den høje belastningsevne er den maksimale nyttelast hævet fra ca. 1 to til 1,16 ton.
Der er udviklet fire turbodieselmotorer (TDI) og én turbobenzinmotor (TSI) til den nye Amarok. Alle fem motorer kombinerer effektivitet med højt drejningsmoment. På det afrikanske marked anvendes basismotoren: en 2,0-liters TDI med fire cylindere og 150 hk. På mange markeder sørger en 2,0-liters firecylindret TDI med 170 hk for mere ydelse. Næste trin inden for TDI leverer man i form af en firecylindret motor med 2,0-liters slagvolumen og biturbolader – afhængigt af markedet yder den 204 hk eller 209 hk Den nye TDI-topmodel er udstyret med en 3,0-liters V6-motor. Afhængigt af markedet yder den 241 hk eller 250 hk. Til de klassiske benzinmarkeder er der desuden blevet udviklet en 2,3-liters turbobenzinmotor med 302 hk.
Fra en ydelse på 209 hk leveres alle udgaver af Amarok som standard med en ny 10-trins automatisk gearkasse. Den erstatter forgængerens ottetrins automatiske gearkasse.
På mange markeder leveres Amarok som standard med firehjulstræk, 4Motion. Danske priser og dansk modelprogram kendes ikke endnu.
Relaterede artikler
Kommentarer