Maskingiganter i tvivl til næste Agritechnica

Store spiller enten I tvivl eller melder fra til næste Agritechnica.

Hvis man har vadet rundt i Agritechnicas mange haller, så vil man nok huske, hvor mange kvardratmetre de store maskingiganter plejer at bruge på at udstille deres produkter på verdens største messer for landbrugsmaskiner.

Men udbuddet bliver formentlig noget decimeret under næste messe.

John Deere fortæller til Maskinbladet, at man allerede nu har bestemt sig for at springe over næste Agritechnica. Årsagen er, at John Deere forventer, at antallet af besøgende, som vil tage turen til Hannover bliver mindre end normalt på grund af usikkerhed om corona.

I sidste uge udtrykte Agco-mærket Massey Ferguson, at de endnu ikke havde taget stilling til deres deltagelse af samme årsag.  

Omvendt har Case IH imellemtiden meldt ud, at man er klar til at deltage i en lang række større internationale messer i den kommende tid, herunder Agritechnica. 

Emneord Agritechnica

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.