Mange USA-rejsende har måske stødt på den ikoniske Ford Bronco, vel nok amerikanernes skrappeste firehjulstrækker. Nu er det netop blevet afsløret, at den hårdføre firhjulstrækker bliver tilgængelig på udvalgte europæiske markeder i et begrænset antal i løbet af 2023.
Siden relanceringen i 2020 har bilen, der er inspireret af den oprindelige Bronco fra 1966, været eftertragtet blandt amerikanerne, og nu er det så blevet europæernes tur til at opleve den legendariske SUV, når femdørs versionen bliver tilgængelig næste år.
Ford introducerede terrænsystemet G.O.A.T (Goes Over Any Type of Terrain), da Bronco’en blev relanceret. Systemets navn er meget sigende for bilens evner, når det omhandler terrænkørsel. og via et ’Terrian Management System’, kan man vælge mellem flere køretilstande som Normal, Eco, Sport, Slippery, Mud, Sand og Baja.
Bilen har været tilgængelig i tre generationer, og den blev genintroduceret i Nordamerika i 2020 efter 25 års fravær. Også i den nye generation kan kunderne få vind i håret, når man som i ”gamle dage”, kan afmontere bilens døre og tag med hjælp fra et enkelt stykke værktøj.
Bronco er ifølge de første oplysninger tilgængelig med en to-trins elektronisk gearkasse, der tillader skift på farten, eller en to-trins elektromekanisk gearkasse med en automatisk tilstand, så systemet kan skifte problemfrit mellem to-hjulstræk og firehjulstræk afhængig af forholdene.
Differentialespær på baghjulene er standard, mens kunderne har mulighed for at tilvælge differentialespær på alle fire hjul samt et ’anti-roll’ system.
Bronco lanceres på udvalgte europæiske markeder, herunder Danmark, i et begrænset antal i løbet af 2023.
Flere informationer, herunder priser og andre detaljer, offentliggøres tættere på lancering.
Relaterede artikler
Kommentarer