
Smitstoffer kan sætte sig i næseslimhinden og luftvejene, eller f.eks. give anledning til infektion via navlestedet og rifter på huden. Grisen kan måske bekæmpe smitstofferne enkeltvis, men hvis summen af smitstoffer bliver for høj, kan grisens immunsystem ikke følge med og dyret bliver sygt.
Biofilm er et problem
Biofilm, er et tyndt lag af fedtstoffer og proteiner, der som en usynlig hinde dækker inventar, gulv, krybber og ventiler, også selvom der er vasket med højtryksrenser. Hedvandsvask kan minimere – men ikke eliminere biofilm. Biofilm lægger en beskyttende hinde over en række ”skjulte” smitstoffer såsom rotavirus, clostridier, streptokokker, colibakterier – og ikke mindst coccidier. Coccidiose er et særligt problem, da mange års medicinsk coccidiose forebyggelse virker til have nedsat virkningen af coccidiebehandling. Biofilm opløses bedst ved brug af stærkt basiske sæber, som f.eks. DT Foam®.
Immunitet hos pattegrisen
Hvis pattegrisen får 200 g råmælk fra soen, er den godt rustet til gradvist at opbygge sit eget immunforsvar. Ved at vaccinere soen, kan man optimere råmælken. Men for mange af de ”skjulte smitstoffer” findes der ikke godkendte og effektive vacciner. Mælkemangel og store kuld øger konkurrencen om yveret, og skaber indgangsporte for smitstoffer via rifter og navlestedet. Strategier som kuldudjævning og ammesøer betinger et rent miljø, hvis ikke man skal risikere at flytte smitte fra syge grise til raske grise.
Primære Smitteveje
I næsehulen angriber cytomegalovirus og Bordetella bakterier. Det presser grisens immunsystem, og kan bane vej for lungebetændelsesbakterier og streptokokker. I mundhulen angriber streptokokker, og længere nede i tarmen clostridie- og colibakterier. En række encellede parasitter såsom cryptosporidier – men særligt coccidier, invaderer tarmvæggen, og kan give tarmskader, der først opheler efter fravænning. Endelig er sår og rifter indgangsport for mange bakterier i stimiljøet, og kan give anledning til led-, hjerne- og blodforgiftning. Navlebetændelse kan f.eks øge antallet af navlebrok. Bakterieinfektioner kan afhjælpes med antibiotika, men lovgivning og Fødevarestyrelsens aktuelle kontrolkampagne, sætter fokus på, at kun synligt syge dyr må behandles. For at bryde smittevejene er god hygiejne vigtig.
Symptomer på ”skjult” Coccidiose
Coccidier ødelægger tarmens overflade, så grisen får svært ved at fordøje og optage næringsstoffer. Symptomer inkluderer f.eks.:
- Cremet og gul diarré som følge af ufordøjet mælk.
- Strittende hårlag
- Dårlig tilvækst
- Dehydrering
Smitte og sygdom forekommer fra 1 ugers alderen, og varer fra 1-2 uger. Diarré er ofte det eneste tydelige symptom, og skaderne på tarmen øger risikoen for f.eks fravænningsdiarré.
Hygiejne: Nøglen til Smitteforebyggelse
- Rent miljø til pattegrisen er afgørende: Rengør farestien efter hver faring, vask med DT Foam® og desinficer med V-Oocid®. Lad boksen tørre op med en tomgangstid på 2 timer ved mindst 10 grader.
- Undgå fugtigt miljø: Sørg for udtørring. Fugtig beton kan give anledning til pattegrisediarré.
- Aldersforskel: Undgå at flytte ældre grise til yngre grise
- Arbejdsrutiner: Begynd de daglige rutiner hos de yngste grise for at undgå overførsel af smitte fra ældre grise.
- Injektioner: Skift kanyle imellem kuld. Virus som PRRS kan overføres med brugte kanyler.
- Rengøring af udstyr: Vask og desinficer i det daglige med Vulkan S®. Skåle vaskes grundigt med sæbe og skylles efter under rindende vand.
- Personlig hygiejne: Sørg for, at staldpersonalet har rent tøj og rene støvler.
Rengøring, vask og desinfektion
Der er ikke ret mange løsninger, der virker mod coccidier. Noget af det mest anvendte i praksis er hydratkalk, men det har ikke effekt på coccidier. Gasbrænding dræber coccidier, men det er vanskeligt at udføre en ensartet og tilstrækkelig opvarmning af overfladerne, især ved plastik inventar, eller på porøse/revnede overflader som betongulve.
V-Oocid®, der lægges ud som et skum, er en effektiv og veldokumenteret løsning til desinfektion imod coccidier. Ved et væsentligt reduceret smittetryk i farestien, mindskes risikoen for diarré betydeligt. V-Oocid® virker også imod bakterier og virus, og dermed reduceres behovet for antibiotikabehandlinger.
Foto: Huvepharma
Inden desinfektion- og for at opnå optimal effekt af V-Oocid® bør overflader altid vaskes med en effektiv staldsæbe som f.eks. DT Foam®. Ingen desinfektionsmidler kan nemlig desinficere effektivt under et lag af biofilm.
Til den daglig smittebeskyttelse/desinfektion af rengjorte støvler, skåle, vogne, kastrationsudstyr og andet, er Vulkan®S et velegnet og sikkert desinfektionsprodukt- også med dyr tilstede i stalden.
Konsekvens
Coccidiose inficerer stort set alle grise, men dødeligheden er normalt lav. Men selv grise med lavgradig coccidiose vil være mere modtagelige overfor andre sygdomme, og tarmens evne til at håndtere overgangen fra mælkefoder til fast foder efter fravænning forringes.
Vil du vide mere om produkterne så læs her:
V-Oocid®: Bredspektret desinfektionsmiddel med dokumenteret effekt mod Oocyster (cryptosporidier, coccidier) og nematode æg(orm). V-Oocid® er formuleret med en synergi effekt og lægges ud som et effektivt og synligt skum der synliggør arbejdsområdet. Læs mere her
DT Foam®: Antikorrosivt og effektivt rengøringsmiddel til rengøring i husdyr- og fødevareproduktionen. Trænger effektivt og dybt ind i skidt og snavs i husdyrstalde og på maskiner. Læs mere her
Vulkan®S: Nyeste generation af oxiderende desinfektionsmiddel der kan anvendes med dyr til stede og til de fleste desinfektionsopgaver. Vulkan®S er dokumenteret effektiv mod, virus, bakterier, gær og svampe. Vulkan S udvikler ikke klor og er ikke korrosivt. Læs mere her
Konklusion
Gode hygiejnerutiner som brug af DT Foam® til vask og rengøring, samt efterfølgende
V-Oocid® til desinfektion, er afgørende for en effektiv reduktion af smittepresset i farestien. Dette kan minimere behovet for behandlinger, der f.eks. kræver antibiotika og coccidiostatika, og understøtter således både sundhed og tilvækst hos grisene, som grundlag for en problemfri fravænning.
Til de daglige desinficerende opgaver anvendes Vulkan®S.
Ved at implementere disse simple hygiejneforanstaltninger, kan sygdomsforekomsten og behovet for medicinske behandlinger reduceres og således bidrage til en sundere og mere bæredygtig griseproduktion.
Kommentarer