Bøgildgård er med til at sikre effektiv og bæredygtig griseproduktion

Af Jens Juhl Eriksen, Chef for Medlemskommunikation

Når dansk griseproduktion er blandt verdens fremmeste på effektivitet og bæredygtighed, så er årsagen i høj grad, at branchen selv historisk er gået forrest i forhold til at investere i at sikre ny viden og data til at styrke avlsarbejdet.

- Vores mission er at producere et kilo svinekød så billigt som muligt, herunder med lave mængder af foder. Det er udgangspunktet for hele vores avlsarbejde, som branchen gennem mange årtier har satset hårdt på, siger Martin Mølgaard Pedersen, der er afdelingsleder for Avl & Genetik i Landbrug & Fødevarer.

Et af de meget konkrete og synlige eksempler på det er afprøvningsstationen Bøgildgård uden for Kjellerup, etableret tilbage i 1981 af det, der dengang hed De Samvirkende danske Andelsslagteriers Fælleskontor. I dag er Bøgildgård en del af Landbrug & Fødevarer, men opgaven er grundlæggende den samme, som man definerede for 43 år siden: At effektivisere avlsarbejdet for høj tilvækst, lavt foderforbrug og en god slagtekvalitet.

Dengang var fokus på at en effektiv produktion var til gavn for griseproducenternes bundlinje. I dag er gevinsten ved en ressourceeffektiv produktion i høj grad også, at klima- og miljøbelastningen ved at producere dansk gris minimeres.

Klimastald

I begyndelsen fik Bøgildgård sammen med fem andre afprøvningsstationer indsendt 30 kg’s grise fra mere end 100 avlsbesætninger.

- Men der kunne være ganske stor forskel på 30 kg’s grisene, der kom fra de forskellige avlsbesætninger. Derfor besluttede man i 1989 at udbygge Bøgildgård med en klimastald. Det skulle sikre en større ensartethed. Data blev simpelthen bedre og mere sikre og pålidelige ved at få grisene fra 7 kg, fortæller Martin Mølgaard Pedersen.

Ved samme lejlighed blev det besluttet at afvikle de fem andre forsøgsstationer og samle al dataindsamling og registrering på Bøgildgård.

I 1992 skete et stort teknologisk fremskridt på Bøgildgård med indførsel af elektroniske fodermaskiner, der gør det muligt at måle det enkelte dyrs optagelse af foder.

- Indtil da gik der to orner fra samme kuld i hver sti. Gennemsnittet af de to brødres foderforbrug blev så registreret, og det dannede grundlag for beregningen af avlsindekset. Fodermaskinerne gav en præcise måling, og det er grundlæggende det samme system, vi arbejder med i dag. Vi har dog fået nye og mere avancerede fodermaskiner i 2014, fortæller Martin Mølgaard Pedersen.

Afgørende arbejde

Fodermaskinerne gjorde det muligt at have 12 og senere 14 grise per sti i stedet for den tidligere opdeling af to orner per sti. Det betød en markant udvidelse af antallet af stipladser.

- Der er slet ingen tvivl om, at Bøgildgård har været afgørende for avlsfremgangen i foderforbrug. Vi måler foderudnyttelse og foderoptagelse med stor nøjagtighed på et stort antal orner årligt. På Bøgildgård kan der derfor måles på andre egenskaber, end ude ved besætningerne. Vi kender det faktiske foderforbrug fra grisene på Bøgildgård. Ud fra korrelationerne mellem foderforbrug, tilvækst og kødprocent kan vi uddrage viden om foderforbruget hos dyr, der er målt for tilvækst og kødprocent i hjemmeafprøvningen i avlsbesætningerne, fortæller Martin Mølgaard Pedersen.

Dermed har Bøgildgård været med til at fremme den effektive og bæredygtige produktion. Det har været muligt gennem avlsprogrammet systematisk at finde de grise, der har lavt foderforbrug og en høj tilvækst, samt den ønskede slagtekvalitet.

- Det arbejde, der foregår på Bøgildgård er meget centralt for hele avlsindsatsen. Vi har kunnet registrere og avle på de vigtige centrale parametre som tilvækst, foderforbrug og kødprocent. Det er ikke at tage munden for fuld at sige, at arbejdet på Bøgildgaard har været afgørende for at Danbred-avlssystemet er det fremmeste af sin art i verden, siger Martin Mølgaard Pedersen, der understreger, at avlsarbejdet en proces, der aldrig når i mål:

- Det fulde potentiale er der ingen, der kender, for avl handler om hele tiden at flytte grænser.