Vid hvad mineralerne gør ved din ko

Det er nødvendigt at tilføre mineraler og vitaminer til foderet hos både malkekvæg og slagtekvæg, men der er uenighed om, hvor meget der skal tilføres, og hvilke produkter man bør gøre brug af.

Ifølge Dairy Global er de vigtigste mineraler og vitaminer til kvæg: zink, kobber, mangan, kobolt, selen, jern og jod. 

Supplement med mineraler udfører vigtige funktioner i kroppen såsom enzymaktivering, deltagelse i ilttransport og regulering af mikrobielle enzymer. Derudover spiller de en vigtig rolle i fosterudviklingen, den reproduktive funktion og immunforsvaret. 

Nedenfor er en gennemgang af de forskellige mineraler og vitaminer, og deres enkelte funktion i kroppen. 

Zink findes i høje koncentrationer i huden og i hornvæv. Det indgår som en basal del i cellernes membran og er med til at opretholde deres funktion.

Zink er vigtigt for sundheden og produktionen hos køer, især i forbindelse med mælkekirtlernes epithelceller, der dækker alle overflader, både eksternt og internt i mælkekanalerne. 

Kobber indgår i køernes energi produktion og metabolisme. Derudover også vedligehold af nervernes funktion, reproduktionen og immunforsvaret.

Kobber indgår i produktionen af hæmoglubin og kollagen, der hjælper med ilttransport og vedligeholdelse af knogler og brusk. 

Mangan er ligeledes vigtig i produktionen og vedligeholdelsen af knogler og brusk, påvirker risikoen for hypocalcæmi efter fødsel. (For lavt niveau af kalcium i blodet).Og hjælper med fastholdelse af fosteret under de første stadier af drægtigheden. 

Kobolt er en del at vitaminet B12, og indgår i produktionen af essentielle aminosyrer, herunder methionin. Mangel på kobolt vil kunne påvirke forbrændingen af fedt. 

Selen anses som værende et essentielt mineral i forbindelse med immunitet, især i overgangsfaserne, hhv. 3 uger før og 3 uger efter kælvning. 

Det indgår i produktionen af hormoner fra skjoldbruskkirtlen, som blandt dækker over stofskifte hormoner. 

Jern findes i alle celler i kroppen, og fungere som bærer af ilt i både hæmoglobin og myoglobin. 

Jod findes almindeligt i skjoldbruskkirtlen, det indgår i reguleringen af iltniveau i cellerne, produktion af proteiner, reproduktion og fosterudvikling. 

Daily Global skriver videre, at udover at indgå i køernes egen fordøjelse og funktion, fungerer mineralerne som mikronæringsstoffer for den bakterieflora, der findes i køernes vom.

Det øger derfor også sekundært kvaliteten af gødningen, der kommer fra køerne, der kan nedsætte behovet for kemisk gødning. 

Forskellen mellem organisk og uorganisk mineral

Ved nogle mineraler er det kun muligt at benytte sig af en enkelt type uorganisk kilde. Dette gælder blandt andet for jod og selen. 

For zink, mangan og jern er det muligt at få fra forskellige kilder. 

Når mineralerne er uorganiske påvirker det til tider hvor godt køerne kan absorberer dem fra foderet. Hvis der gives flere samtidigt kan de påvirke hinandens optag, og generelt er det optag der kan ske gennem mave-tarmkanalen lav. 

Mineraler der udvindes organisk er generelt chelater fra hydrerede aminosyrer, glycerin chelater, hydrolyseret protein eller organisk selen udvundet fra gær. 

Den primære fordel ved at bruge organiske mineraler, sammenlignet med uorganisk, er at man undgår de forstyrre hinandens optag, samt man undgår fortynding.

Anbefalede mængder af mineraler i foderet 

Der er uenigheder og uvisheder, når det kommer til at få fastsat en optimal dosis, da det også afhænger af kilden og behovet hos det enkelte dyr. 

Som tidligere beskrevet er det ikke ligetil at fastlægge absorptionen, og især ikke hos det enkelte dyr, og ifølge Dairy Global er der 4 grupper af dyr man skal differentiere imellem. Det gælder; 

- Kalve (indtil der er opnået optimal vomfunktion) 

- Kvier  

- Goldkøer 

- Lakterende køer 

Nedenfor er en tabel der er udarbejdet af Dairy Global, med tal fra forskellige forskningsgrupper fra bl.a. Ohio Universitet.

Tabellen skitserer behovet hos de fire forskellige grupper, det skal dog understreges, at behovet stadig kan variere efter produktionsniveau og stresspåvirkning hos de enkelte dyr. Tallene er angivet i mg/kg eller ppm. 

Mineral Lakterende køer GoldkøerKvierKalve
Zink 45203240
Kobber66510
Mangan 30122840
Kobolt 0,10,060,050,1
Selen 0,230,230,230,3
Jern    50
Jod0,40,260,330,25 

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.