Overblik: 9 foderroesorter - dyrk mindst to ad gangen

Roer er et rigtigt godt foder til malkekøer og kan bruges både til frisk opfodring og samensilering. Se oversigten med data for ni foderroesorter.

»Roer er et rigtig godt foder til malkekøer, og vi bruger sorter med 20 til 22 pct. tørstof til frisk opfodring, og sorter med 24 til 25 pct. tørstof til samensilering.

Køer kan sagtens, afhængig af foderrationens sammensætning, klare op til 6 til 8 kg tørstof i roer.«, fortæller Knud R. Jensen, kvæg og planteavlskonsulent hos LandboNord.

Frøene

Roefrø har ikke godt af at stå vinteren over. Sørg derfor for at købe så passende en mængde som muligt.

Gemmes frøene til næste år, falder kvaliteten for drastisk. Tilsåning med for gamle frø giver en negativ indvirkning på udbyttet.

Nematoder

Der findes roesorter, der er modstandsdygtige overfor nematoder.

Man bør derfor undersøge sine roearealer inden udsåning. Findes der nematoder i jordprøven, er det en god idé at overveje, hvilke muligheder man har for at vælge en sort, som er mere modstandsdygtig overfor nematoder.

Dog skal man være opmærksom på, at nematodetolerante sorter ikke giver samme udbytte.

Der findes flere måder at undgå nematoder på, bl.a. ved at have efterafgrøder som nematoderne ikke kan overleve i. Derudover bør man generelt have tre år, mellem man har roer på en mark. På den måde undgår man, at de fleste skadedyr og sygdomme forbliver i miljøet.

Sygdomme og skadedyr

Det er en god idé at planlægge sine markafgrøder, så man undgår at give sygdom og skadedyr for gode betingelser. Sørg for, som nævnt tidligere, at have mimum tre år mellem hvert roeår i marken.

En god ide kan være, at man dyrker afgrøder, der gør det ekstra svært for skadedyrene. Det kan f.eks. være olieræddike eller gul sennep.

Man kan med fordel så flere forskellige sorter. De forskellige sorter vil have forskelligt udbytte hvert år, og hvis man satser på kun én genetisk variation, kan det have store konsekvenser for udbyttet. Vælg derfor gerne to til fire roesorter til dine arealer.

 

KLIK PÅ BILLEDET HERUNDER FOR AT SE SIDE 1 AF OVERSIGTEN

 

KLIK PÅ BILLEDET HERUNDER FOR AT SE SIDE 2 AF OVERSIGTEN

Redaktionens deadline for denne artikel: September 2019

Bemærk, at ovenstående liste er tænkt som en inspiration. Listen er ikke nødvendigvis komplet med alle foderroesorter, der forhandles i Danmark.

Kontakt redaktionen, hvis du mener der er andre foderroesorter på det danske marked, vi bør medtage i en senere opdatering: [email protected]

Faktaboks

Gode råd ved roedyrkning

  • Køb ikke flere frø end du skal bruge
  • Tjek dine arealer for nematoder
  • Udså flere sorter
  • Vær obs på ukrudtsbekæmpelse
  • Lad der gå minimum tre år mellem du har roer i en mark

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.