Nyt kandidatur til formandsposten i Djursland Landboforening

Mogens Hjort Jensen opstiller som kandidat til posten som formand for Djursland Landboforening.

Mogens Hjort Jensen stiller op til formandsposten for Djursland Landboforening.

Det skriver Djursland Landboforening i en pressemeddelelse.

I januar blev det offentliggjort, at Hans Gæmelke før jul meddelte landboforeningens bestyrelse, at han ikke genopstiller som formand, og derfor skal der findes en ny formand for landboforeningen.

Mogens Hjort Jensen blev i november måned valgt til forretningsudvalget under Landbrug & Fødevarer. For at opnå et stærkt bindeled mellem Landbrug & Fødevarer og landbruget på Djursland har Mogens Hjort Jensen stillet sit kandidatur til rådighed som kommende formand for landboforeningen.

Landboforeningens bestyrelse har taget Mogens Hjort Jensens meddelelse til efterretning og ser frem til generalforsamlingens behandling af formandsvalget. Den ordinære generalforsamling afholdes den 4. marts 2025.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.