Estisk landbrug med 1.100 køer: Ydelsen er steget med 35 procent

Ny blogger: Dansk driftsleder hævede ydelsen fra 8.900 til 12.000 liter mælk årligt på fem år.

245 kilometer nord for Riga og 186 kilometer sydøst for Tallinn ligger den estiske by Tartu, hvor det danske selskab DanEsti driver landbrug. 1.100 malkekøer står der i staldene og der hører 1.800 hektar til ejendommen.

Leo Hansen kom til bedriften Oü Härjanurme Mõis  i 2015. Dengang lå mælkeydelsen på 8.900 liter mælk årligt.  I dag ligger den på 12.000 liter og med 4,05 fedt 3,45 protein er det meget tæt på at være det samme i kg EKM.

”Vi har haft stort fokus på omkostningerne og at få noget ud af dyrene”, siger Leo Hansen, der straks begynder at forklare, hvad de også gør for dyrenes velfærd. 

Så sent som i efteråret lavede de en ny velfærdsafdeling med mere plads til goldkøer og kælvninger og opstartshold for at beskytte køerne. 

”Forhåbentlig betaler de tilbage i form af ydelse”, siger han. 

De er også i gang med at renovere den gamle stald. Den ene halvdel laves med sand i sengene, fordi det er noget køerne trives med. 

Tilbage til Holstein

Der var meget at lave om på fra begyndelsen. Tidligere kørte bedriften med en krydsningsstrategi i forhold til køerne, men tilsyneladende med en strategi, der gik ud på at købe billig sæd. 

”Det må man ikke gøre. Vi skal have den sæd, der giver størst fremgang”, siger han. 

Leo Hansen kunne konstatere, at Holstein gav mere mælk, bedre sundhed end krydsninger, og så er avlen siden gået i den retning med den bedste sæd – ikke den billigste. 

I dag laver de også kødkvægkrydsninger for at få nogle bedre slagtekalve. 

Køerne har i gennemsnit 2,2 laktationer, men målet er så mange som muligt. 

”I første omgang har vi en udskiftning på 30-35 procent. Vi skal se om vi skal længere ned. Vi avler meget på at få holdbare køer”, siger han.

Fodring

Fodringen blev også hurtigt ændret, da Leo Hansen kom til. 

”Herovre er det tit foderstoffen og selskaberne, der laver foderplan. Der blev brugt en hel del hjælpemidler, for eksempel Optigen og andre ting, som vi har skiftet ud”, siger han. 

I dag bruger han Ida Ringgaard, Vestjysk som foderrådgiver. 

”Jeg kender hende fra tidligere og så kan vi sagtens tage rådgivningen over telefon og med fotos”, siger han. 

Det ligner mere en dansk foderplan med græs ærte-, majshelsæd, valset/sodakorn soja og rapskager. 

Medarbejdere

Leo Hansen  peger også på, at det at præge medarbejderne har betydet at mælkeydelsen er steget. Der er 40 ansatte på bedriften, deraf 26 i stalden. De har i øvrigt også ansat egne dyrlæger.

”Vi har sat tingene meget i system og lærer dem at tænke, hvad der er godt for køerne og ikke hvad der er nemmest for de ansatte. Selvfølgelig skal det også være godt for de ansatte, men ikke på bekostning af køerne”, forklarer han. 

Der er stadig især blandt ældre medarbejdere  i Estland et præg fra sovjettiden, hvor man gik på arbejde fordi man skulle, og ikke så meget for at få noget fra hånden.

”Vi prøver at vise dem, hvad der er godt for dyrene og forklare, at jo bedre, det går for ejendommen, des bedre er det for dem, des bedre maskiner og faciliteter får vi og des bedre løn. Det motiverer, og jeg kan se, at de sætter mere og mere ære i at være her, fordi det er sjovere at være på en topbesætning”, siger han.

Selv om lønomkostningerne er lavere i Estland, vejer de tungt og er stigende. Det er også blevet sværere at finde medarbejdere, og 8 af medarbejderne kommer i dag fra Ukraine.

Der er også mere arbejde end i en dansk stald. For eksempel skrabes alt manuelt. 

Malkestalden er en 2X20  side by sidemalkestald fra 1997, der blev hentet til Estland i 2007 for at køre midlertidigt. Den kører endnu, men er også slidt.

”Vi arbejder på en fremtidsplan med malkesystemet”, siger Leo Hansen. 

Afsætning

Mælken leveres til det finske mejeriselskab Valio, som er etableret i Estland. Lige nu er acontoprisen 31 eurocent pr. liter svarende til cirka 2,35 kr. 

”Den estiske pris ligger godt 20 øre under Arlas acontopris”, siger han.

De får en lidt højere prise end gennemsnittet i Estland grundet kvaliteten, og fordi de leverer en stor mængde og bedriften ligger tæt på mejeriet. 

Fem år i Estland

Leo Hansen er opvokset på et kvægbrug og blev landmandsuddannet i 2003. Derefter gik han i I/S med sin far frem til 2009, hvorefter han har været driftsleder på et par gårde, indtil han kom til Estland i 2015.

I dag er han 44 år og for et par år siden blev han gift med en estisk dyrlæge.

De bor ikke på bedriften, men i byen Tartu med 100.000 indbyggere. 

”I byen er der ikke så anderledes end i Danmark, det er de samme kædebutikker, som man finder i Aarhus, men på landet er forskellen nok større”, siger han. 

Skal du så leve i Estland resten af dine dage?

”Ha, ha, ja det vil tiden vise. Lige nu er jeg meget glad for at bo her”, siger  han.

Faktaboks

Fakta

  • Gården Oü Härjanurme Mõis  ligger ved Estlands næststørste by, Tartu
  • 1.100 køer, Holstein
  • Mælkeydelse 12.000 liter mælk leveret 
  • 4,05 fedt 3,45 protein
  • Leverer til det finske mejeriselskab Valio 
  • 1.800 hektar konventionelt drevet, deraf 1.000 hektar grovfoder og resten er byg, hvede og vinterraps
  • 40  ansatte i alt, 26 i stalden, deraf er der to i malkestalden plus en der henter køer døgnet rundt
  • Ejer: DanEsti
  • Driftsleder: Leo Hansen, 44 år

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.