God på stort set alle parametre.
Sådan lød hovedkonklusionen, da John Deeres 6R 250 vandt TraktorTechs internationale traktortest i 2023. Samtidig blev det den mest indregistrerede traktor i Danmark samme år.
- Vores testeksemplar er en god traktor i marken. Den er lydsvag i kabinen. Du sidder komfortabelt, og som chauffør har du god kontrol over redskabet. Et af minusserne ved 6R 250 i marken er, at den er meget let i forenden i forhold til de andre mærker, så du skal huske at have en frontvægt med, lyder det bl.a. fra TraktorTechs traktorekspert John Christensen i videoen, hvor der også fremhæves mange plusser ved betjeningen i terminalen i traktoren. Traktoren er med sin lave vægt brølstærk i forhold til vægten, når den sammenlignes med konkurrenterne i testen.
Du kan også høre meget mere om testen i vores Podcast Maskinitis
Lyt her:
Vil du lytte til vores podcasts fra din mobil, kan du finde dem her:
Spotify Google Podcast (til android) Apple Podcasts (til iPhone)
De syv traktorer i testen
Claas Axion 870 C-Matic
Den udvendige side af Claas Axion 800-serien har været på markedet i 12 år nu, og sidste gang traktoren fik en opdatering var i 2019 med en ny stage V motor og Isobus-kompabilitet i Cebis-terminalen.
Deutz-Fahr 8280 TTV
Deuz-Fahr: Det var i 2020 Deutz-Fahr præsenterede sin nye 8280 TTV for at lukke hullet mellem 7- og 9-serien. Traktoren har en ny SDF-udviklet transmission, nye detaljer og nogle ændringer i den 6,1 liters store motor for at få den til at yde den højere effekt.
Massey Ferguson 8S.285
Massey Ferguson er det mærke i testen, som har ændret mest på sin traktor. Hele konceptet blev introduceret i form af 8S-serien tilbage i 2021, og mens dens forgænger havde en af markedets mindste kabiner, har 8S nu markedets formentlig største af slagsen.
McCormick X8.631
X8-serien er stor, især når vi parkerer den ved siden af de andre traktorer. Den har store hjul, stor motorhjelm og stor kabine, men effektmæssigt passer den ind i gruppe, dog som den stærkeste i feltet.
New Holland T7.300
Den nye T7-serie ser måske ikke så meget anderledes ud i forhold til den allerede kendte T7, men den er en hel anden verden i kabinen. Interiøret er moderne og pænt - og så er den nærmest fri for støj.
Valtra Q285
Valtra introducerede sin nye Q-serie i 2022. Den kombinerer en Agco Power motor med en trinløs transmission fra fabrikken i Marktoberdorf. Kabinen i traktoren er traditionel Valtra-stil og velkendt fra de mindre T- og N-serier. Det samme gælder designet af traktoren.
John Deere 6R250
John Deere er let og overskuelig at hoppe op i og køre. Dens Full Auto-indstilling af transmissionen fungerer rigtig godt til stort set alle opgaver, så der er ikke brug for at justere ret meget under kørslen.
Relaterede artikler
Kommentarer