Peder Tuborgh: - Selvfølgelig bliver fødevarer dyrere af en CO2-afgift
Arlas topchef Peder Tuborgh er ingen fan af en CO2-afgift på landbrugets biologiske processor, men nu er den vedtaget, og så håber han eller på arbejdsro:
- Nu håber jeg så, at politikerne stikker piben ind, siger han til LandbrugsAvisens interviewpodcast 'Topmødet', der blev optaget under Agromek i Herning fredag i sidste uge.
Og uanset statsminister Mette Frederiksens (S) forsikringer om det modsatte slår han fast: - Selvfølgelig bliver fødevarer dyrere af, at vi får en CO2-afgift.