Stærke opgraderinger i små MF-mejetærskere

Massey Ferguson forbedrer sin lille Activa-serie mere kørehåndtag i armlænet og tilføjer stærkere model med 260 hestekræfter.

MF Activa er Massey Fergusons mindste serie af mejetærskere på det Europæiske marked. Ikke desto mindre kommer serien nu i en ny og opgraderet udgave, der fremover kommer til at bestå af tre modeller - én mere end hidtil. 

Ny topmodel bliver Activa 7344 med 260 heste, mens Activa 7343 og 7342 yder henholdsvis 226 og 185 heste. Alle femrysters-maskiner med hydrostatisk fremdrift og tre gear.

Activa bliver ændret på en række punkter: Blandt andet får de uafhængig justering af broen - henholdsvis fortil og bagtil - og justeret elektronisk fra kabinen. Maskinerne får et nyt modulært tilløbsplan med plastik-indssatser, som let kan fjernes ved rengøring af maskinen.

Lige som tidligere kan tærskebroerne fortsat udskiftes afhængig af afgrøder, og MCS-separatoren er fortsat et tilvalg som ekstraudstyr.

I kabinen kommer brugerne til at mærke de nye Activa'er ved, at kørehåndtaget fremover er integreret i et nyt armlænskonsol. Det mekaniske skifte mellem de tre gear i transmissionen er nu også væk og er i stedet gjort elektronisk.  

De to største modeller i serien kan udstyres med MF Powersflow skærebord fra 5,5 til 6,2 meter, mens den mindste Activa 7342 kommer med Massey Fergusons Freeflow skærebord fra 4,8 til 6, meter. Frewflow-bordene er også tilgængelige op til 7,6 meter på de større Activa-modeller, oplyser Massey Ferguson i en pressemeddelelse. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.