Video: Raceformand vil lytte mere til forbrugernes ønsker

Sundhed, økonomi og en god smag i munden i forhold til dyrevelfærd er RDM-formand Morten Hansens mål.

RDM-racen skal blive bedre til at udnytte de røde køers gode egenskaber for sundhed og høj kvalitet af mælk. Og det vil raceformand gøre ved at lytte til forbrugerne, bedyrede han på årsmødet i RDM fredag. 

RDM-racen har en lavere dødelighed end andre racer, men Morten Hansen forudser også at det er noget, som forbrugerne bliver mere bevidste om. Nu har man snakket miljø og klima i den grønne trepart, men hvad bliver det næste? Det kan meget vel være relateret til dyrevelfærd i forbrugernes øjne. I hjerteordningen må dødeligheden max være 8 procent, men det tal kan meget vel over årene blive strammet og komme længere ned. 

-    Vi skal være på forkant og arbejde med det. Det handler ikke kun om at producere så meget mælk som muligt, vi skal lave mælk med en god smag i munden, sagde han.

Der er dog også økonomi i at have en lav dødelighed. Et regneeksempel fremlagt på mødet viste, at kan man halvere dødeligheden er der et plus i DB per årsko på 1.830 kroner og dertil kommer et klimatillæg fra Arla på 48 kroner. 


 

Emneord PLUS, video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.