Wrappen kommer fra arealer, der ikke egner sig til at dyrke i omdrift, kvæget går på marker der heller ikke egner sig til afgrøder og når salgsafgrøder som hestewrap og halm ikke duer til salg, er det godt nok til de 60 simmentalere plus opdræt, der hører hjemme på Frueholt ned til Kolding Ådal.
På den store planteavlsbedrift med 1.000 hektar i markplanen, vil der altid følge mindre dyrkningsegnede arealer med, men dem kan kødkvæget pleje og skabe en lille smule økonomi i alligevel.
Poul Christensen, Frueholts ejer, har også grejet i orden eftersom han driver maskinstation. Derfor pudser han også marker af for frøgræsavlere, hvor han kan udnytte afpudset som foder, ligesom han kan få frøgræshalm for at hente det. Og det er godt kvægfoder.
Desuden er der jo halmen fra kornmarkerne.
- Vi leverer en del halm til fjernvarme, og selvfølgelig er der nu og da en balle, der er sprunget op, så vi ikke kan afsætte den. De baller, der på den måde er skæve eller ukurante, kan vi heldigvis selv bruge, og på den måde er der ikke noget spild, og jeg skal ikke forære dem væk under produktionspris, fortsætter han.
Nu er der ikke ukurante baller nok, og netop nu, hvor halmprisen er strøget til tops, kan han godt mærke udgiften.
- Vi strør ikke mindre af den grund, og vi holder heller ikke op med at have kødkvæg, for næste år er halmen måske ikke lige så dyr, siger Poul Christensen.
Klik og se videoen og læs mere i Magasinet Kødkvæg 2, der udkom i marts
Relaterede artikler
Kommentarer